Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Bellman og Danmark. Af Fr. Birket-Smith. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. ß i r k e t-S m i i h
Methode at »tale Svensk» paa, ved f. Eks.
i Gubban og G uttar at ombytte
det danske c med a.)
Fra omtrent samme Tid findes som
nævnt »T vende ganske Nye
Viser. Den første begynder
saaledes: Säg du min moder synges
med sin egen smukke M e 1
o-d i» samt en »Drikkevise. Mit Sind
ar frisk uppå paa krogen».» (d: Er. Test.
No. 200.)
At disse Sange er komne hertil med
Folk, der har lært dem i Sverige, synes
ogsaa at fremgaa af den Omstændighed,
at Melodierne, som — saavidt vides —
ikke har været trykte paa det Tidspunkt,
ogsaa naaede hertil og gik deres Gang
sammen med Ordene.
Man ser nemlig af forskellige
Samtidiges Udtalelser og desuden af den Maade,
hvorpaa man benyttede Sangene, at de ikke
alene har været trykte og kendte, men
ogsaa sungne.
Som nævnt er det dog som anonyme
Gadeviser, de har været udbredte, og i
litterære Kredse agtedes de overhovedet ikke.
Rahbek siger i sine Erindringer, at een
af Grundene for ham til at skrive sine
»anakreontiske» Drikkeviser netop var at
give noget bedre end »Kjæreste Brødre,
Søstre og Venner . . . og andre saadanne
Kippe- og Vagtviser».
Jens Kragh Høst, der gjorde et stort
Arbejde for Udveksling af svensk og
dansk Litteratur, og som var den første,
der nævnte Bellmans Navn for en dansk
Læsekreds, siger 1795 at »omkring 1780
hørtes selv i hæderlige og blandede
Selskaber ( : bestaaende af baade Damer og
Herrer) ideligen saavel Gubben Noak
som Käraste Bröder, Systrar
och Vänner...»; men det er
betegnende, at i den Vrimmel af Klub- og
Sel-skabssangbøger, der udkom her hjemme
omkring 1800, findes ingen Bellmanssange,
skønt adskillige af dem indeholder et Til-
læg med svenske (og norske) Viser. Der
kan dog paavises Spor af dem, idet
Melodierne til de allerede flere Gange omtalte
Bellmaniader angives til forskellige danske
Sange. I hvor månge Tilfælde der er
skrevet ny Tekst til dem, er det umuligt at
afgøre, da Melodiangivelse kun sjældent
findes i Visebøgerne og disse saa at sige
aldrig har Nodebilag, men nogle enkelte
kendes. I en »Samling af adskillige
smukke Arier . . . .» Kbh. 1783—86 finder vi
af Werner Abrahamsen »E n tungs i
n-d i g, melankolisk Månd» til
Melodien »Guba Noah» og desuden tre
»Nu har vi pløjet Søen den
lange . . .», »R areste Time jeg
nu skal nyde.. .» og »L y s t i g e
Selskab, lad os istemme Sang
for vor Konge...» til Melodien
»Käraste Brödrar, Systrar och Vänner».
Der kan ikke være Tvivl om, at ogsaa
Formen hos Bellman er efterlignet i en Vise
som »Nu har vi pløjet Søen . . .», men
endnu tydeligere træder dette frem i en
Sang, som Jens Baggesen skrev i Korsør
1783. Han kalder det »Heltedigt»; det
blev digtet Morgenen efter et Sold og
beskriver i komisk Form Hjemturen fra
Gildet. Det begynder saaledes:
Kom, Sancte Punsch og stern mine Strenge,
Nu har jeg ikke spillet saalænge,
Harpen hænger taus paa Væg, Quinten sprang
paa min Fiol
Da jeg en Solo spilled’ for hende
Som jeg — pro forma — kalder min Dorinde
Skønt hun har et andet Navn paa ismalitisk
Maal.
Punsch! Punsch! Punsch! Syng mig to Helte,
Som kjæmped mandig, der hvor det gjældte . . .
Melodien hertil opgives af Sønnen
August Baggesen at være den samme som
til »Nu har vi pløjet Søen»; men denne
Sang er jo netop skrevet til Fr. Ep. No. 9;
og selv om August Baggesen hævder, at
Fredmans Epistlar først udkom efter, at
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
