- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiosjätte årgången. 1937 /
487

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Ove Rode. Af Johannes Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ove Röde

mest de sidste, havde undermineret det. En
mere lyssky Politik er ikke ført; endnu den
Dag i Dag ved man ikke, hvem der trak
afgørende i Traadene. Ove Röde er den, der
har skrevet mest og klarest derom, samtidig
med at han gik over til Oppositionen og blev
Ministeriet Neergaards skarpeste financielle
Kritiker, den Månd, der paaviste, at
»Kræfternes frie Spil» nu ikke længere havde nogen
Ret. Den var blevet dem frataget ved
Verdenskrigen. Overlegen Logik, et Aktorat mod
Liberalismen, som intet Land har haft
kraftigere; og læser man i Dag alle disse Taler,
har Tiden givet ham Ret. Ove Röde var den
fremsynte i dansk Politik; han var som Fører
for sin Gruppe saa afgjort Folketingets
interessanteste Skikkelse i de Dage. Det
indrømmedes uden Smaalighed af alle Partiers
Mænd, da han gik ud for i 1927 paany at
blive Leder af sit gamle Blad.

Ældet var han, da han kom tilbage til
»Politiken», der nu var et andet, end det han
fjorten Aar før havde forladt. Men med al
sin Energi kastede han sig ind i den nye
Opgave; hans Aktivitet var tilsyneladende
ubegrænset, hans Interesse stor for alt hvad der
rørte sig i og om Bladet. Kun enkelte
Artikler skrev han, men ved sin enorme Sum af
Erfaringer, sin Klogskab, sin fremragende
Evne til at bedømme Mennesker og Forhold,
sine Forbindelser over hele Danmark, ja,
over hele Norden, og den store Anseelse der
omstraalede ham, og ikke mindst ved sine
glimrende repræsentative Evner og hele
smukke, almindelig afholdte Personlighed,
blev han Bladet saa fortrinlig en Redaktør,
den ene i Trekløveret, Hørup, Brandes, Röde,
der har ristet deres Navne med saa stærke
Bogstaver i Danmarks Historie; ingen af
dem vil nogensinde blive glemt.

Da Døden kom til ham, var det til en

træt Månd, der havde gjort et Dagværk større
end det bliver mange beskaaret. Overalt
føltes det i Danmark, at meget var mistet
ved Ove Röde. Fra Ungdommens Dage i
Norge og Danmark havde han stridt med de
rige Muligheders Vanskelighed; saa alsidig
han var, maatte Væksten blive ikke altfor
hurtig om end langtfra langsom. Men da
Landet i Krigens Baaltid kaldte ad Manden
fra Nord, var det ham, der kom. Han samlede,
og handlede, han stred og han led, til han
segnede som en endnu ikke gammel Månd.
Da blev det klart for mange, hvem han var,
og hvad han havde virket. Venner og
Modstandere, Folk fra alle Lag og Lejre rejser
ham nu Mindesmærker, i Kalundborg en
stor Buste af Gunnar Hammerich, stillet op
paa Torvet, hvor han midt i sin Valgkres
holdt sine Taler til dem, der trofast bar ham
til Tinge; paa Samsø »som han længtes imod,
fordi Naturen og Menneskene dér er noget
helt for sig». — Og nu i København,
Hovedstaden, fra hvis Porte han holdt Nøden i
Ufredens Aar, den By, som i hele sin
politiske Mentalitet faar stadig mere og mere
Præg af Ove Röde. Her rejses ikke nogen
Bukse- eller Frakkemand; Adam Fischer
mindes Ove Röde gennem en jævn Kvinde med
et Barn paa Armen; i Haanden har hun en
Kurv med Brød og Mælk, paa Sokkelen er
et Relief af Röde som Taler ved et
Frilufts-møde. Det er smukt i sin Udførelse og sandt
i sin Symbolik.

Den Dag Ove Röde var død, skrev Erik
Rinman i Stockholm til Olaus Thommesen i
Oslo: »Den nordiske Tanke har mistet sin bedste
Månd i Ove Röde, han var den store
Bro-bygger mellem vore Folk, den Fremtiden
havde mest Trang til.» Og den store, gamle
Nordmand svarede tilbage: »Det er helt
rigtigt. Som Ove Röde var ingen nu i vor Tid.»

487

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:06:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1937/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free