Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld Elfelt
Hans Hartvig Seedorff P eder sen.
ter, der med Akrobatens Behændighed
behandler sytten Slags Instrumenter fra Spinet,
»Fivelin» og Haandklaver til Trækbasun og
Niggertromme, som om han, ene Månd, var
et helt Orkester! Hans musikaliske Program
er uforandret: lystige Sømandsviser til
Harmonika (»Til et Trækspil med Ansjos»), Jagt
i Naturen med Diana og Guden Pan (»Hymnen
til Diana»), livsglade Ballader om Elskov og
Vin (»En Elsker af Rødt») samt pompøse
Kantater til »Danmarks krigsforliste
Søfolk» og »Nordens fem vilde Svaner».
Hans Hartvig Seedorff Pedersens Vers er
mest Variationer over Fortidens musikalske
Motiver, hvor man bag den ny-komponerede
Melodi hører et Brummekor af mange Slags
Stemmer — Johannes V. Jensens, Bellmans,
Sophus Claussens, Rostands og Holger
Drachmanns.
Ingen vil benægte den Kendsgerning, at
Hans Hartvig Seedorff Pedersen er en farlig
Rottefænger, saalænge han har Fløjten for
Munden, og at hans Vers fryder Øret med en
gavmild Regn af Rim og Vellyd, men naar
Sangen omsider er forbi, spørger den, hvis
Sult ikke stilles af Retorik og Sprog-Musik
alene — er Versets Mening hans eller
Fortidens, og hvem bærer Ansvaret?
Naar han er i sit bedste Humør, ser Strofen
saaledes ud:
Jeg fik i Stavanger en fuldrigget Skude,
en vuggende Sejler, en Svane bag Glas.
Nu duver den her — bag en velpudset Rude —
og følger min Hverdags konstante Kompas.
Med stramme Signalflag fra Hæk og til Saling
gaar Aslaksens Fartøj gennem mit Rum.
Og kløver med Stævnen en pyntelig Maling
af græsgrønne Søer og sæbehvidt Skum.
(»En Svane bag Glas»).
og naar han er værst bliver Verset —
Hundekunster:
Naar Bolivias Mad blev for kras
af Tabàsco og Fanden veed was,
holdt hun Kurs, Pipilippa, mod Sømandens Plads
med en høj Vino tinto, vom Fass.
Og vi dansed hver Nat i »Gil Bias»,
baade Tango, Fandango og Jazz.
Hun var smækfuld af Sex, baade det der og dass,
Pipilippa Perèz fra Las Paz.
(»Pilipippa Perèz fra Las Pas»).
2
Det er to og tredive Aar siden, Johannes
V. Jensen’ udgav sin første Samling Digte.
Hvis nogen — i Dag — fisker efter nye
Meninger eller et ændret Livssyn i Paaskebadet og
faar Bid paa Krogen, kan han ogsaa fange
Midgaardsormen hin Lange i Øresund.
Johannes V. Jensen indrømmer ærligt, at Ynglingen
er Mandens Fader, og han svigter ikke den
lyksalige, radikale Fortid, da han baade var
Vildmanden og den springende Løve i
Danmarks Vaaben. »Den forbedrede Darwin» er
stadig Bibelen, og han sværger endnu ved
sine prøvede Udviklingsprofeter, at »af alle
Tilværelser hvorom der tales, ejer du ingen
uden din egen».
Paaskebadet er lige saa afvekslende af Smag
og Indhold som Krydderihylden i Køkkenet,
hvor Kanel og Peber staar Side om Side med
Kardemumme, Ingefær og Allehaande. Af
Bogens mange Slags Vers er den sidste
Trediedel et Par aldeles ypperlige Oversættelser
(fra Egils Saga) af Hovedløsningen,
Sønne-tabet og Arinbjarnarkvida samt nogle »Arier»
fra Johannes V. Jensens mærkelige
Kina-Drama Darduse, der omsider efter en lang
og kritisk Ventetid blev opført paa Det kgl.
Teater. De mangler aabenbart Scenens
»fortryllende» Stemning, Lyset og den klædelige
Silke. Det er, i alt Fald paa Papiret, kun
Kling-Klang og Kineserier.
Af de øvrige Digte i Paaskebadet er henved
Halvdelen Hyldest-Venne-Minde- og-
Jubile-umsdigte til Frederik Poulsen, Ludvig
Holstein, Kirsten Find, Lillebæltsbroen,
286
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
