Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Sølyst. Af Chr. Kirchhoff-Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Kirchhoff-Larsen
lerinden, »ikke en gang en Kniv i Lommen,
naar man dagligt gaar i en saadan Have,
det er jo skammeligt. De maa love mig, at
De vil købe Dem en Kniv og altid bære
den hos Dem, saa skal De se, at Lysten
kommer.» »Nu haaber jeg», vedbliver Suhr,
»De, Fru Heiberg, der interesserer Dem saa
meget for Blomster, benytter, hvad De
finder her i Haven; klip nogle af de månge
smukke Roser af, og tag dem op med. Jeg
har ogsaa tænkt paa, at De kunde have
Lyst til at gaa ind i Drivhusene eller
Blomsterhuset, naar De gaar ene her omkring;
maa jeg derför her levere Dem en
Hovednøgle, der lukker alt op.» Fru Heiberg
takker og tager imod Nøglen. »Og nu»,
siger Suhr, »maa De gratulere mig; thi
jeg har faaet et Ønske opfyldt, som jeg
længe har næret. Jeg har nemlig faaet et
stort Pakhus, det saakaldte Blaa Pakhus
ved Toldboden, hvortil jeg i høj Grad
trængte, til mine Kuloplag.» Der var trods
alt et Gab imellem de to Mennesker. Fru
Heiberg kan ikke bare sig for at le; af alt,
hvad der kan forbindes med Ønskers
Opfyldelse, var et Pakhus til Kul det
sidste, hun vilde tænke paa. »Uh»,
udbryder hun, »ikke andet end et Pakhus. Og
hvad har De maattet give for det?» »80 000
Rigsdaler.» »80 000 Rigsdaler! Og for et
Pakhus! Ak, hvor meget andet skønt kunde
der ikke købes for denne Sum. Imidlertid —
det er et Ønske, De har faaet opfyldt; altsaa
har jeg den Ære at gratulere.»
Det var Suhr (og Fru Heiberg). Men saa
var der Fru Suhr (og Fru Heiberg).
Skuespillerinden spadserede endnu længe ene
rundt i Haven. Om Middagen skal der jo
være Selskab, og hun faar Lyst til at samle
sig en lille Brystbuket. Af Instinkt synes
hun dog, at hun ikke paa egen Haand
vil plukke Blomster i denne Have, der ikke
tilhører hende. En stor Plads er besaaet
med Havre; hun beslutter at samle sig en
Buket Markblomster. Imellem Havren er
blaa Kornblomster, under Træerne i Græsset
Bellis og mange andre beskedne
Smaaplanter, og Skuespillerinden staar med en
helt nydelig Buket, da Fru Suhr kommer
gaaende og — med et underlig skarpt
Blik — maaler den. Atter af Instinkt —
det er stadig ikke faldet hende ind, at nogen
vilde taget det ilde op, hvis hun havde
angrebet Havens Blomsterrigdom —- rækker
hun Buketten hen imod Fru Suhr med de
Ord: »Ikke sandt, den er smuk? De ser,
det er alle uskyldige Markblomster; jeg
har ikke fordristet mig til at røre ved
Havens egentlige Flora.» Med en stærk
Betoning svarer Fru Suhr: »Nej, det tror
jeg heller ikke om Dem, at De vilde.» Fru
Heiberg bliver ganske forundret over
hendes gode Tro. Men siden erfarer hun, at
Fruen i Huset ikke taalte, at nogen afskar
nogen Blomst, plukkede noget Bær eller
besøgte Driverierne.
Skuespillerinden hængte efter den
Opdagelse Hovednøglen hen i en Krog for
ikke at benytte den og rørte under de mange
Aars Besøg paa Sølyst aldrig en Blomst,
spiste aldrig et Bær, som ikke blev hende
rakt af Fruen eller Herren i Huset.
Dagens Kalamiteter var dog ikke dermed
forbi. Ved Middagen er alt glemt, Bordet
straaler af Retter, og Vinen sætter Selskabet
i Stemning. Men da Suhr har udbragt
Ægteparret Heibergs Skaal, ønsker
Skuespillerinden af naturlig Opmærksomhed at
henvende et Par Ord til den tunghøre
Værtinde, der sidder ensom midt i den
talende Kreds; hun mindes den Meddelelse,
Husets Herre har gjort hende om Morgenen,
og der falder følgende Replikker: »Maa
jeg gratulere til den forøgede Ejendom.»
»Hvilken?» »Det blaa Pakhus.» »Jeg ved
ikke af noget blaat Pakhus.» Pinlig
Forlegenhed. »Undskyld, maaske jeg har
misforstaaet en Samtale, jeg før hørte.» Og
Konversationen er afbrudt.
Næste Morgen vandrer Fru Heiberg i
Tanker sin ensomme Vej i Dyrehaven.
Optakten var ikke altfor god. Men i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
