Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
at de mere ligne venskabelige råd, vil naturligvis erhverve sig
den største tillid og den videste autoritet.
Det er i det hele taget af den største betydning for shejken,
når han vil bevare sin stilling, at bibringe folk overbevisningen
om, at man står sig bedst ved at følge hans anordninger og ikke
forsøge på at hævde, at hans befalinger skulle adlydes. Følelsen
af det nødvendige i, at den enkelte underordner sig for at fremme
det heles vel, existerer nemlig ikke hos beduinerne; de kende
ikke begrebet subordination, hverken i det daglige liv eller under
militære forhold. En komisk bekræftelse herpå fik man ved en
episode under den sidste russisk-tyrkiske krig. Der var den gang
i Konstantinopel en større afdeling beduiner som fanger, tagne
under en af de sædvanlige grættsekampe mellem ørkenstammerne
og de tyrkiske garnisoner; efter en henvendelse derom fik de lov
til at komme ud mod at gøre krigstjeneste. Men det viste sig
da, at en ordning i de sædvanlige militære cadrer var aldeles
umulig; disciplin og subordination var noget, de ikke kendte til,
og det blev da bestemt, at de kun skulde anvendes som blænkere
ligesom baschi-bozuk’erne og til ordonanstjeneste. Så blev en
afdeling af dem sendt ud for at skaffe underretning om fjendens
bevægelser, men i stedet for at skaffe oplysninger herom vendte
de tilbage med en mængde køer og får, tagne hos de ulykkelige
tyrkiske bønder, og vare meget stolte af deres expeditions heldige
udfald ; det var nu deres måde at føre krig på. Så indså Tyrkerne,
at der ikke var noget at stille op med dem til regulært krigs
brug, og de blev sendte tilbage til Konstantinopel.
Og ligesom i krigen er også i det daglige liv den enkelte
teltejers forgodtbefindende den nærmeste rettesnor for hans hand
linger; shejken kan råde og anordne, men om man vil rette sig
derefter, bliver til syvende og sidst den enkeltes sag.
Under sådanne forhold skulde man tro, at livet i en beduin
lejr måtte blive tilsvarende til det, der føres i en guldgraver
landsby, hvor næveretten er lovbog, og selvtægt den eneste kendte
form for juridiske forhandlinger, og man bliver derfor ikke lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
