Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Rusafa til Homs. — Emesas historie. — De syrjænske kristne og deres præster. — Tilbagekomst til Damaskus. — Pilgrimstogets indmarsch. — Pilgrimskaravanerne og deres politiske betydning. — Opbrud fra Beirut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
jeg kan derfor slutte fortællingen med de samme ord som Odys
seus ved Alkinoos’ hof:
og jeg hader den uskik
atter påny at fortælle, hvad alt man klart har berettet,
Vi sade i nogen tid tavse, da jeg var færdig med at fortælle.
Tilsidst brød min ven stilheden :
»Ja, nu er Du da i hvert fald glad over at være kommen
så langt og over at være sluppen lykkelig og vel fra din ørken
expedition?«
»Ja, vel er jeg det, eller jeg burde i hvert fald være det;
men somme tider ved jeg knap selv, hvorledes det egenlig er.
Så underligt det end kan lyde i forhold til den korte tid, jeg
har tilbragt derinde, jeg kan nu og da gribe mig selv i ligesom
at have hjemve efter ørkenen. Jeg vil næppe senere fra noget
sted kunne hjembringe minder, rigere og skønnere end dem, jeg
nu fører med mig herfra, men det er ligesom jeg til gengæld har
mistet noget af mig selv, der er bleven derinde. Du kan jo fra
Kairo huske det gamle sagn om, at den, der en gang har drukket
af Nilens vand, atter skal vende tilbage; hvad det egentlig er,
som sagnet vil sige, forstår jeg bedre nu, når jeg overfører det
på disse forhold: den, som en gang har åndet ørkenens luft og
levet ørkenens liv, hans tanke vil under hvilkesomhelst omgivelser
vende tilbage dertil; han vil mindes de kølige aftner, når man
sad omkring ilden og lyttede til de gamle romancer, medens de
rundt om lejrede fårehjorde i månelyset dannede en sølvblinkende
ring om teltene; han vil mindes de sorte nætter med de store,
ganske hvide stjæraer, når himlen strålede som hvælvingen i en
fedronnings eventyrslot; han vil mindes hestenes dans over sletten,
når. de tørre græstotter knitrede under hovene, og han vil føle
sig knyttet til dette sted med bånd, som han aldrig skal løse.
Der er i et gammelt, østerlandsk sagn fortalt om en troldmand,
der binder en karavane, så at den aldrig kommer udenfor en vis
kreds, skønt den bestandig marcherer fremad; det er det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
