Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
kjortel siges at have været af et enkelt stykke, har det naturlig
vis særlig forøget dens værdi, og man forstår grunden til, at de
romerske soldater hellere vilde kaste lod om den end skære den
i stykker.
Stående helt alene synes vel en sådan parallel noget dristig,
fordi dens eneste positive støtte er angivelsen af, at det klædnings
stykke, Jesus var iført, var af et sammenhængende stykke tøj ;
dog tør man allerede heraf slutte, at snittet må have været
omtrent som på en abåje, hvis den da skal have været
nogenlunde praktisk, og betænkelighederne forsvinde i en be
tydelig grad, når denne parallel tages i forbindelse med alle de
kulturhistoriske overensstemmelser mellem fortid og nutid i Ori
enten, hvoraf vi her kun have fremhævet en af de vigtigste, og med
hele den hårdnakkede vedhængen ved det fra fædrene overleverede,
som er så karakteristisk for Orientalerne, og som navnlig lægger
sig for dagen i de daglige skikke og livsformer. Araberens
telt er nu som for hundreder af år siden, hans made at bevæge
sig på i de hjemlige omgivelser er også den samme, og der er
derfor den største rimelighed for, at vi i det klædningsstykke,
som nu udgør den egenlig nationale dragt, har det samme snit,
som kendtes i Palæstina og Syrien allerede på Kristi tider. Det
er derfor fuldt ud korrekt og blottet for ethvert spor af blasfemi,
når moderne malere udstyre deres bibelske billeder med ren
moderne staffage og gå bort fra de gyselige traditionelle dragter,
som ikke have hørt hjemme noget steds i verden, disse røde og
blå og grønne og gule særke, der se ud halvt som en romersk
toga og halvt som ingen ting. Det er løjerligt nok at iagttage,
hvordan der i kunsten kan vindes hævd på sådanne ting, selv
om de ere nok så urimelige; at gamle, fornuftige Orientalere på
Kristi tid skulde gå omkring med rødt liv og grøn nederdel, har
man nu i mange generationer ikke fundet det mindste stødende
i. Heldigt er det, at endelig nogle have haft mod til at feje alt
dette til side og søge tilbage til den sande kunsts eneste kilde,
nemlig det virkelige liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
