- Project Runeberg -  Kunsten i Danmark under Frederik V og Christian VII /
48

(1906) [MARC] [MARC] Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

muser

og de tilstødende Balustrader ere i Pagt med Rokokoen; Slægtskabet
med Amalienborgpalæernes tilsvarende Led er umiskendeligt.

Om end Jardins dekorative Sans til Tider kunde give sig saadanne
overdaadige Udslag, saa danner dog hans Kærlighed til det simple
Grundtonen i hans Kunst. Hvor rigt og yndefuldt hans Genius kunde
udfolde sig, selv hvor de til hans Raadighed staaende ydre Midler
vare smaa, træder tydeligt frem ved Sølvgadens Kaserne og ved det
gule Palæ. Det meget omfattende Bygningskompleks, som Kasernen
udgør, er udmærket klaret; dog er det navnlig de enkelte Bygnin-
ger og Portpartiet, som lægge Beslag paa Opmærksomheden. Den
stort anlagte Inddeling af Murfladerne, Vinduernes gode Forhold, de
ualmindelig brede Murpiller og det stærkt svungne Tag gør Massernes
Virkning frisk og harmonisk. Selve Portpartiet danner et smukt For-
bindelsesled mellem de to Gadebygninger; dets Forhold ere elegante,
dets klare simple Udformning dristig og dets Udsmykning yndefuld.
Det gule Palæ er ikke fuldt saa betydeligt et Arbejde; dog er der noget
ejendommeligt distingueret udbredt over det; særlig gælder det den
store Smedejerns-Balkon, der er præget af en klassisk Elegance.

Alle de her nævnte større Byggeforetagender have i ydre Henseende
været af en regulær Beskaffenhed ; hverken Beliggenheden eller Terræn-
forholdene have lagt særlige Vanskeligheder i Vejen for Udfoldelsen af
Arkitektens Talent. Noget anderledes forholder det sig med Marienlyst
Slot. Det er bygget opad en stejl Skrænt; medens Forsiden har tre Etager,
har Bagsiden kun en, som er helt fri. Dette Misforhold har dog ikke
hindret Jardin i ogsaa her at hævde sine arkitektoniske Idealer. Byg-"
ningens Ydre er harmonisk, og i dens Indre ere de forskellige Rum
godt fordelte. Slottets sjælden smukke Beliggenhed er tillige i fuldeste
Maal bleven udnyttet. Fra Taget, som er gjort fladt, og fra den yndefuldt
udstyrede Festsal, som er lagt i den øverste Etage, har man den frieste
Udsigt som tænkes kan mod Helsingør og Øresund og mod Kattegat
og Kullen.

Man bør iøvrigt ikke beskæftige sig med Jardins Virksomhed uden
ogsaa at betragte hans Forhold til Havekunsten; hans Arbejder paa
dette Omraade give et godt Indblik i den Udvikling, som karakteriserer
ham og Tiden.

Under Barokkens og Rokokoens Herredømme havde den italienske
og den franske Havekunst holdt deres sejrrige Indtog herhjemme; Ha-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:17:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otidanmark/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free