Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 128 —
var dog ikke moden til en saa kraftig Realisme, og Juel har næppe selv
følt den hel forsvarlig. Vel bevarede han sin Naturglæde gennem hele
Livet, men den fik ikke oftere Lov at udfolde sig saa dristigt.
Nærmest Bajocco staa Juels smaa Landskaber. Der er ganske vist
noget afdæmpet over dem; hans formelle Fordringer kan tit synes at
have berøvet dem noget af den Friskhed, hvormed de var undfangne,
men bag det »velordnede« mærker man ved de bedste af dem, at de ere
fødte af en indre Nødvendighed, en Naturbetagelse, som maatte give
sig Udtryk.
Hans Maleri paa den kongelige Malerisamling af »det optrækkende
9 Sl
Jens Juel: Optrækkende Uvejr.
Uvejr«, ejer, trods alt det arrangerede, en Rigdom paa Iagttagelser og
en Varme i Skildringen, som maa fange Beskueren. Ogsaa hans Bille-
der af Nordlyset og Sommeraftenen have ligesom flere andre en fuldto-
nende Stemning.
Det er i øvrigt interessant at lægge Mærke til, hvordan han i Valget
af sine Landskabsmotiver i en fremtrædende Grad viser sigsom Barn af
sin Tids svulmende Følelsesliv. Naar Stemningens Strenge er højt
stemte, naar Tordenen ruller, naar Stormen jager Skyerne over Himlen,
naar Aftenen udfolder sin mest betagende Pragt, og naar Natten straaler
med Nordlysglans, saa rives han med; men, vel at erindre, uden som
saa mange af sine Samtidige, at glide ud i det overspændte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
