Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
I gamle dage blev jeg altid forarget, naar de
paastod i bøgerne, at en kvinde bare var lykkelig,
naar hun gik op i et andet menneske. Nu siger
jeg ja og amen til det, som til alle de andre
udtraadte og skjævhælede sandheder, jeg har
bestridt i min ungdom.
Nu forstaar jeg, hvorfor forbryderen bekjender,
og hvorfor katolske kvinder forfalder til at gaa
og skrifte. — Jeg sagde engang, jeg skulde
kunne begaa et mord og leve videre med min
egen samvittighed til medvider og dommer og
straf eller benaadning. Herregud, jeg gaar bare
og spekulerer paa at faa bekjendt for nogen —
ligger og tænker det ud om natten; for eksempel,
at en af ungerne kommer engang som voksen i
stor sjælenød og betror sig til sin mor — og
jeg fortæller alting til ungen til skræk og advarsel
og styrkelse og hjælp og frelse — æsch.
For en svir det skulde være at sidde i en
skriftestol og vrænge sig for en prest bag et gitter
og gaa hjem, lettet og tvættet med ren samvittighed.
Eller kunne sidde sin synd af paa tugthuset. —
Nu sidder jeg altsaa istedetfor og skriver side
op og side ned om det. — Herregud ogsaa,
for en stymper jeg er blit! Jeg bildte mig ind,
jeg skulde tænke mindre paa det om dagen og
ligge vaagen mindre om nætterne. — Det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
