Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Jeg kom til at le himmelhøit. — wJatænk! a
— Han har betrodd mig siden, at han havde
spekuleret saa frygtelig paa, hvad han skulde
sige. «Jeg var saa forskrækket, da jeg kom
hjem, for jeg havde jo ikke faat sagt nogenting."
Han mødte mig klokken to igjen. Dagen
efter traf vi Henrik i Pilestrædet. Otto fløi
paa ham: n Gratuler vors da, gammeln!"
Vi spadserte tur sammen hver dag efter sko
letid, og om aftenen hentet jeg Otto paa konto
ret. Vi blev enige om, at vi skulde gifte os
til sommerferien. Otto havde atten hundrede,
og jeg skulde bli ved at være lærerinde. Det
skulde gaa storartet.
Jeg var blit tat fuldstændig ved over
rumpling. Ikke af Otto igrunden. Det var kil
der, der var sprunget frem i mit eget væsens
grund. Jeg sad og lyttet fortabt til den nye
musik — i de lange aftener, naar vi havde sagt
hinanden godnat, og jeg var kommet hjem til
mig selv, sad jeg bare stille og lyttet.
At vi var saa forskjellige, det følte jeg den
gang som en fryd; jeg gik i en evig henrykt
overraskelse over, at vi, som var saa forskjellige,
havde fundet hinanden.
Tegnelæreren vor var forlovet med en af mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
