Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
,Ja Marta," sagde han ganske stille, — „hvor
dan tror du mit liv har været i disse aarene?"
Men jeg gik op og ned i stuen, graat og
klaget. Og jeg stanset foran ham:
Det er forbi. Alting, alting. Hvorfor skal
vi forsøge at bygge noget op igjen — hvad kan
det nytte til? Og hvad er det, vi har ødelagt
hinanden for — et lune, et indfald, ingenting,
ingenting!"
„ Marta, det som du kalder ingenting, har
været hele mit liv, saa længe jeg kan huske
næsten."
Jeg stanset.
»Du ved det jo godt," sagde Henrik, — «jeg
har været glad i dig, fra jeg var gut næsten."
Alligevel tænkte jeg paa at gifte mig med
ham. Jeg havde ganske vist ikke sagt, at jeg
vilde, og vi talte aldrig om det, men det var da
forudsætningen den hele tid.
Henrik kom op til mig omtrent daglig. Han
var hyggelig mod barna paa sin stille maade —
tog gutterne med paa ski om søndagene og sendte
dem i teatret og sligt. Og overfor mig var han
usigelig opfindsom og taalmodig for at faa lokket
mig ud af min forstenede sorg.
Naar Henrik kom, satte jeg mig hen som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
