Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Løse blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
du tåge dig sammen — vist er det lettere at
sætte sig til at stirre paa fortiden, men det er
jo rent selvmordersk! Du maa jo da videre —
saa faar man da i Guds navn lade det døde
være begravet og se efter, hvad for vilkaar man
har at leve paa — om de er aldrig saa haarde
at gaa paa.
Hvad skulde det hjælpe kanske, om jeg satte
mig ned ved siden af dig og sørget — hvordan
tror du, livet blir for mig herefter?
Jeg er jo egentlig skabt til at være en hæderlig
mand — havde nogen sagt mig for ti—tolv aar
siden, en dag skal du staa der og ha gjort det
og det — tror du ikke, jeg havde bandet paa,
det er umuligt! Jeg er blit en noksaa fattig
mand, Marta — men fortiden, det er det, som
har været, og at jeg er glad i dig er det, som
er — og det er da det, som man faar forsøge
at leve paa!"
Jeg vilde netop ha Henrik til at sige den
slags ting. Jeg vilde se ham øse ud kjærlighed,
se ham bundskrabe hos sig selv for at finde nyt
livsmod at helde ud for mine fødder — til min
stadige græmmelse smittet ham, og jeg saa og
hørte, at han selv var modløs og fortvilet, og
ikke trodde paa sine egne ord.
Og saa gik han træt tilsidst, og jeg gav mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
