Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14de kap. Endnu et besøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
ligesom et dyr slæbe sig frem, mens det
knurrede svagt.
Han vendte sig om og saa en umaadelig stor
ulv staa lige udenfor hulens aabning, saaledes at
baalets skjær faldt lige paa den.
Lyset spillede i dens aabne røde gab med de
sterke hvide tænder, og øiensynlig var det kun
ilden, som afholdt den fra at kaste sig over den
unge indianer.
Hjortefod kunde med største lethed have skudt
den, men han vilde nødig vække sine sovende
venner. Han greb en brand fra ilden, tog kniven
i den venstre haand og løb derpaa mod dyret, som
om han vilde stikke dens øine ud med sin fakkel.
Selv det vildeste dyr vilde ikke have kunnet
udholde et saadant angreb, og winnebagoens
navnefælle gjorde derfor helt om og løb nogle skridt.
Hjortefod kastede sin fakkel fra sig og fulgte
efter den. Ulven stansede et øieblik og saa sig
tilbage og da den saa, at fienden havde kastet den
frygtelige ild, blev den staaende, snærrede og
knurrede.
Hjortefod løb imod den med kniven i haanden,
og da ulven vilde styrte sig over ham, traadte han
behændig et par skridt til siden. Idetsamme dyret
for forbi ham, hævede han sin haand og begrov
kniven lige til skaftet i dens strube.
Dette havde samme virkning som en
lyn-straale, for kniven delte hjertet i to dele, og bæstet
styrtede om uden at ytre en lyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
