Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25de kap. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
«Sortebjørn har vel samlet alle sine krigere
nu, men de kommer først om flere timer.»
«Ja da vil vi naa hytten i god tid, saa den
kan sættes i forsvarsstand. Og da vil vi blive
seks til at forsvare den.»
Hjortefod gav tegn til opbrud, gutterne tog
skræpperne paa nakken og fulgte ham.
I et par timers tid steg den egn, de nu
passerte, jevnt opover, og de kom efterhaanden høit
over elven og dens dal. Skogen var saa tæt, at
de intet kunde se, og stien var saa liden, at den
ret som det var blev borte for dem. Det var
derfor heldig, at Hjortefod var med dem, ellers vilde
de nok have spildt megen tid.
Tilsidst kom de op paa høiden, og da det
atter begyndte at gaa udover, havde de under sig
en meget bred dal, paa hvis anden side de bratte
forrevne Ozarkfjelde fortonede sig i blaalig dis
over det vide skogdækkede land.
«Kan mine brødre se aaen derborte?» spurgte
Hjortefod og pegte ned i dalen under dem.
Gutterne mente, at de ikke godt kunde
undgaa at lægge merke til den.
«Følg min finger,» fortsatte indianeren, «og
sig mig, om de ser noget.»
Gutterne stirrede skarpt paa det sted, han pegte
paa, men kunde intet opdage.
«Hvad er det, du vil vi skal se?» spurgte Fred.
«Vent lidt,» sagde Tim, «derborte er nogle
klipper og paa den aabningen der — »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
