Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 —
De søgte længe forgjæves baade nede og oppe, baade for og
agter, men Jens var intetsteds at finde. Endelig hørte Astrup
ved at passere forbi Damesalonen en munter Støj, efterfulgt af
en ungdommelig Latter af flere Stemmer.
»Der har vi ham!« raabte Postmesteren glad og bankede
paa Døren. Han blev ikke lidt overrasket, da han traadte ind og
opdagede Jens fordybet i med to unge Damer at spille Hunden efter
Haren ved Hjælp af smaa Tvebakker paa en inddelt Voxdugsbakke.
»Naa, her sidder Du, og vi . . .« begyndte Astrup noget
skarpt, men blev strax afbrudt af Jens.
»Vil De spille med? De faar Lov til at spise de Tvebak-
ker, De slaar.«
Astrups Vrede gik strax over, ikke saa meget paa Grund
af Jens’ Tilbud, som fordi denne strax præsenterede ham for
Frøknerne Søeborg; og Synet af de to unge, livlige og glade
Pigebørn kunde ogsaa nok have formildet selv en for kvindelig
Skjønhed mindre modtagelig Postmester end vor Ven.
Bekjendtskabet var altsaa gjort, og det viste sig nu, at de
unge Piger vare Døtre af den Dame, som Astrup havde for-
søgt at undlive ved Hjælp af Eidammerosten. Han beklagede
meget sit Uheld, men da de unge Piger vare saa elskværdige
at betro ham, at der slet ingen Skade var sket, og at de næsten
kunde ønske, at Kjolen var bleven spoleret, da det var et gam-
melt Exemplar, der slet ikke klædte deres Moder, og som de
Begge vare saa umanerlig kjede af at se paa, fik Postmesteren
snart en Følelse af, at han havde handlet rettest i at sende
en hel Del flere Sager ned i det moderlige Skjød.
De unge Damer forsvandt nu et Øjeblik for at vække Mo-
deren, der havde lagt sig lidt til Ro, og imedens udbredte Jens
sig i Lovtaler over dem Begge, men især dog over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
