Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Opvarteren derefter selv tog Plads umiddelbart bag Frøkenen
og begyndte at løsne Staaltraaden paa en Flaske, var der jo
ganske vist en saadan Fare for hendes unge Liv, at Ingen kan
fortænke hende i, at hun efter Affyringen af den første Prop
foer op med et Skrig, erklærende, at ingen menneskelig Magt
fik hende til at blive et Sekund længere paa den Side af Bor-
det, og flygtede over paa den anden Side, hvor hun tilfældigvis
fandt en lille Plads ved Siden af Postmesteren, som hun akku-
rat kunde knibe sig ind paa. Hun sad her som en forskræmt,
svagelig Fugl, og ved hvert Knald af en Prop fandt hun det
nødvendigt i sin fortryllende Angst at gribe den lille Post-
mester i Armen for strax bagefter at le deraf, da hun i Grun-
den slet ikke vidste, hvad hun var bange for. Da Sodavandet
tilsidst sydede og boblede i det Glas, Postmesteren skulde have,
havde denne snedige Kvindebedaarer da ogsaa faaet den for-
skræmte Fugl saa vidt beroliget, at han fik den til at nippe
lidt af Skummet i hans Glas. Frøkenen fandt, at det smagte
afskylig, og kunde ikke begribe, at Herrerne kunde drikke
saadan noget stærkt Stads uden Bunker af Sukker, hvorfor
Postmesteren erklærede, at det netop smagte godt saaledes, og
følte sig umaadelig mandhaftig, skjøndt han i sit Hjerte var
enig i hendes Anskuelse, at et større Kvantu m Sukker ganske
vist vilde have forhøjet Velsmagen betydelig.
Klokken var imidlertid bleven meget over elleve, og Fru
Klein manede til Opbrud, da hun skulde tidlig op næste Mor-
gen for at gjøre Værelserne istand til de nye Pensionærer og
just var i det ikke usædvanlige Tilfælde at have en Stuepige,
som hun aldeles ikke kunde stole paa, og en Kokkepige, der
var endnu mere upaalidelig end Stuepigen. Selskabet brød der-
for op og vendte tilbage til Byen — som Postmesteren udtrvkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
