- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
87

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 87 —
til Kongens Nytorv, træt og modløs over ikke at have havt det
mindste Udbytte i den paaregnede Retning, idet han heller ikke
paa Tilbagekjørselen fik et Glimt at se af sin Elskede og i det
hele ikke opdagede andet mærkeligt end, at der endnu stod
en hel Flok Mennesker og gloede opad det femte Hus i
Gothersgade.
Alt dette fortalte Jens imidlertid naturligvis ikke Astrup
et Ord om; han bad kun om at faa noget Frokost, da han var
frygtelig sulten, hvad man ikke, naar man kjendte hans Be-
drifter, kunde undres over. Frokosten kom; Astrup lod, som
Grunden til hans Mangel paa Appetit var den skrækkelige
Angst, han havde udstaaet, og omtalte ikke det mere sandsyn-
lige, at det kom af, at han lige havde faaet sin Morgenkaffe;
men det gjorde nu heller ingenting, thi Jens havde Appetit
og spiste for dem Begge.
Astrup vedblev under Maaltidet at anmode Jens om at
slaa Frk. Søeborg af Tankerne; der var saa saare lidt Sand-
synlighed for, at de vilde faa hende at se, og ialfald fik
Jens ikke ham til at traske ud med paa Opdagelse efter hende;
men Jens vilde ikke love ham nogetsomhelst; han stolede paa
sin Lykke. Tilsidst saae Postmesteren, som begyndte at finde
Jens’ Standhaftighed meget farlig, sig nødt til at spille sin
sidste Trumf ud; han erindrede Jens om Karen Margrethe.
Jens bad ham bestemt ikke at nævne hende, men Postmesteren,
der havde talt sig varm, endte med ligeud at erklære det for
utilladeligt af Jens at løbe efter kjøbenhavnske Pigebørn, naar
han vidste, der sad en god og smuk lille Pige ovre i Jylland
og ventede paa ham.
»Er De saa vis paa det?« spurgte Jens kort.
»Ja! Og jeg veed, at det er baade dine og hendes For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free