Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
sige et Ord derom. Sinding anede strax hans Hensigt, men
var saa langt fra at røbe den for de Andre, at han tvertimod
for at aflede Opmærksomheden fra de mange Trapper blev ved
at underholde Selskabet med diverse morsomme Historier. Man
vandrede saaledes i Mørket op forbi Stuen, første, anden og
tredie Sal, Postmesteren holdende Bonnesen i Frakkeskjøderne,
Jens klamrende sig fast til Postmesteren paa samme Maade, og
Sinding ladende sig trække paa Slæbetov af Jens.
Da man var kommen en 70— 80 Trin op, standsede Sin-
ding midt i en Fortælling med Udbruddet: »Det var da Fanden
til dyb Kjælder!«, og nu gik det først op for de to Jyder, at
de vare gaaede op ad Trapper i en urimelig lang Tid. Til
Held for Bonnesen kunde man ikke se hans Ansigt, thi det
konvulsiviske Udtryk, det havde af tilbagetrængt Latter, vilde
øjeblikkelig have røbet alt, og det var kun med den yderste
Anstrengelse, at han blev saa meget Herre over sit Organ, at
han kunde fremkomme med en Formodning om, at de vist vare
gaaede galt.
»Ja. hvordan hænger det sammen? Hvor erevi?« spurgte
Astrup og traadte hen til Gangvinduet.
Ved at opdage den skjønne Udsigt til Nabotagene, belyste
af den opgaaende Maane, som viste sig ude i Horisonten, ud-
brød han:
»Du store Gud, vi maa være kommet meget højt op!«
»Ja,« tilføjede Sinding og pegede paa Maanen, »vi er oven-
over Maanen.«
Disse Ord gav Bonnesen en kjærkommen Lejlighed til at
briste ud i den Latter, han saalænge havde kæmpet med. Hans
Latter var ikke mindre gjennemtrængende end hans Stemme, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
