- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
212

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

a n
— 212 —
virret op, og alle hendes Erindringer om skændige »graa Mænd«
stod med Et klart for hende.
De to Damer sad saa stille som Mus og iagttog Skikkel-
sen, der blev ved med sin sælsomme Jagen frem og tilbage.
Pludselig lod det til, at den fik Øje paa dem, thi den styrtede
lige hen imod dem. I samme Øjeblik var Fruen paa Benene
og løb trods sin omtalte Træthed afsted med en meget antage-
lig Fart, rimeligvis baaren paa de Vinger, hvormed Angsten i
slige Tilfælde efter Sigende skal forlene selv det svageste Men-
neske. Frøkenen fulgte efter, smittet af Venindens Angst, og
deres Forskrækkelse blev ikke mindre, da de ved at se sig til-
bage opdagede, at Skikkelsen øjensynlig forfulgte dem. Trods
deres Anstrengelser halede den godt ind paa dem, og da den
kom noget nærmere, syntes de at kunne høre, at den raabte til
dem, hvad der blot forøgede deres Hastighed. Saaledes fort-
sattes det en Stund; Frøkenen, der kom i Tanker om alle de
raa Overfald paa smukke unge Piger, hun nogensinde havde
hørt om, satte forud for Fruen, som forgjæves mindede sin
Ledsagerinde om, at de havde boet sammen i halvniende Aar
og delt Godt og Ondt og nu ogsaa burde dele Faren sammen,
og det var klart, at det ikke vilde vare længe, inden den graa
Mand havde indhentet dem, da Frøkenen heldigvis opdagede
nogle Mandspersoner liggende i Græsset; hun styrede afsted i
denne Retning, og saasnart hun var nær nok til at kunne
høres, gav hun sig til at raabe om Hjælp, som om Skoven stod
i Brand, sekunderet af Fruen, hvis spæde Stemme dog ikke var
istand til at raabe højere, end at man nok kunde have risike-
ret at høre det, hvis man havde havt hende under Armen.
De opdagede Mandspersoner vare naturligvis de tre Herrer
af vort Selskab, som vi nys forlod i en saa interessant Situation,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free