- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
272

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272
»Er det egentlig en stor Gaard, Lundsgaard har?« spurgte
Fruen, som nu endelig var naaet til Maalet med alle sine
Spørgsmaal om Tilstanden derovre.
Postmesteren havde uden Tvivl opdaget Hensigten med
Fruens Spørgsmaal og skulde nok have betaget hende Lysten
til at begunstige Jens’ Kurmageri, hvis han ikke netop i det
samme havde gjort en Opdagelse, som gjorde ham aldeles ude
af Stand til at tænke paa andet.
Hans Plads var nemlig lige for Døren til Kontoret, hvor
de Unge spiste, og ved tilfældig at kaste et Blik ind i dette
Værelse opdagede han nu, at han i det Spejl, der hang paa
Væggen lige for Døren havde det tydeligste Spejlbillede af den
Bordende, hvorved Jens og Pouline sad. Han saae de to Unge
sidde der fordybede i deres Samtale uden at have Øje eller
Øren for Nogensomhelst eller Nogetsomhelst omkring dem; hun
sad lænet tilbage og strøg med Haanden henover den Svane-
dunskaut paa Viften, og han bøjede sig frem over hende uden
at ænse. at han vendte Ryggen til Søsteren, som forresten paa
sin Side lod til at være saa optagen af Oxenthal, at hun ikke
lagde Mærke dertil. Postmesteren blev meget urolig ved dette
Syn, thi han havde hidtil helt glemt Jens, saasnart denne var
forsvunden i den anden Stue; men nu dukkede hele Ansvaret
og den farlige Situation med fornyet Kraft op for vor lille
Ven, og han glemte derfor aldeles at svare Fruen paa hendes
Spørgsmaal.
»Er det egentlig en stor Gaard, Lundsgaard har ?« gjentog
hun derfor.
Postmesteren kastede et forvildet Blik paa hende og frem-
stammede, medens hans Øjne vedblev at vandre fra hende til
Spejlet og tilbage igjen: »Ja— a, aa ja! . . . Af en lille Gaard

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free