Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 300 —
bage og op og ned i sin billige Harme over den Skalle, Hatten
havde været den indirekte Aarsag i.
Saasnart Postmesteren saae den Medfart, hans Hat led,
ilede han til for at frelse den, men Hunden løb afsted med sit
Bytte, saasnart han nærmede sig; og nu begyndte der ved
Hjælp af alle de tilstedeværende Drenge en almindelig Klapjagt
paa Hunden, der først nu syntes, at det blev rigtig Sjov, og
snart flygtede tilhøjre og snart tilvenstre, satte over Børnevogne
og krøb under Bænke, og naar den fik lidt Plads for sig selv,
lagde Hatten paa Jorden som for at opfordre den, der kunde,
til at tage den.
Omsider nærmede den stakkels svage Hundeejer sig, der
havde staget sig frem ved sine Krykker, saa godt han kunde,
voldsomt, uden at imidlertid Nogen havde hørt den mindste Lyd
leverede ham triumferende lige ud til Halespidsen sin Fangst.
Forfølgelsen ophørte, og Postmesteren fik sin Hat udleveret.
Ved at se. hvor tilsavlet Hatten var, kunde vor lille Ven ikke
tilbageholde en lille bitter Bemærkning om Hundens Velopdra-
genhed, men Ejeren misforstod ganske Meningen og svarede
Dem for, det er den rene Natur altsammen; den har aldrig
lært at apportere — aldrig!«
Postmesteren var ikke fuldt saa begejstret over Hundens
medfødte Anlæg som Ejermanden og fjernede sig brummende
med sin Hat, hvis ædle Rundbueform i bogstavelig Betydning
havde faaet sit Knæk.
Selskabet drejede nu ind i Østre Anlæg, dette lille Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
