- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
510

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Have, som forøvrigt begyndte at blive forladt af Gjæsterne.
Medens Selskabet klumpede sig sammen udenfor de to Lysthuse
for at sige Tak for Mad og Velbekomme, hvad der afstedkom
megen Forvirring, da man havde ondt ved at kjende hinanden,
blev en af Søeborgs Drenge sendt op for at skalfe et Par Lys,
for nu skulde den egentlig gemytlige Del af Festen tage sin
Begyndelse, og den bestod i intet mindre end at samles om
en Bolle Punsch efter den rigtige gamle Recept med Rom, Ci-
tron og Sukker.
Astrup var i længere Tid gaaet om blandt Grupperne for
at finde Jens og Pouline, men han kunde ikke opdage dem
nogetsteds; han gik derfor længere op i Haven, spejdende i
Mørket, saa godt det lod sig gjøre. Han havde omtrent gjort
Turen gjennem hele Haven, da han blev opmærksom paa en
Hvisken, der lød fra et af de mørke Lysthuse. Han blev
staaende og lyttede, thi han syntes at gjenkjende Jens’ Stemme;
for at blive rigtig vis i sin Sag listede han sig ind i Lysthuset
ved Siden af, der heldigvis stod tomt.
Det hviskende Par havde gjemt sig inderst inde i Bag-
grunden, og Postmesteren, som frygtede for Ubehageligheder,
hvis det var nogle Ubekjendte, han kom til at overraske, avan-
cerede med største Forsigtighed op i sit Lysthus ved at skubbe
sig sidelænds frem paa Bænken. Han var allerede kommen
saa nær, at han tydelig kunde skjelne Stemmerne, da Hvisk-
ningen med eet sank ned til at blive ganske uhørlig; dette var
begrundet i, at et andet Par, som kom gaaende ude i Haven,
havde gjort Holdt foran de to Lysthuse.
Astrup antog først, at det var Oxenthal og Caja, thi de
To havde omtrent været uadskillelige hele Aftenen; men han
blev snart overbevist om, at han tog fejl. Da der nemlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free