- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
201

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Ombord i „Jason”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forekommer mig, jeg ser disse karer ligge i de trange køier
og massere sine maver.

En dag kom fra et af de andre fartøier med meget
besvær en fyr ombord; han havde en rødlig farve, med
feberroser i kinderne, han klagede over «vondt for brøste
og svær mavepine». Det var tydelig nok tæring. Jeg
kunde intet gjøre, tilfældet var uhelbredeligt, det vigtigste
var at holde sig fed; han kunde jo spise spæk eller drikke
tran, det var al den trøst, jeg kunde give. Ja, men han
havde daglig drukket tran, klar botlenosetran. Stakkars
fyr, intet under, at han havde mavepine, botlenosetranen
virker mer afførende end amerikansk olje.

Nogen nytte kunde jeg dog gjøre ved behandling af
saar. Disse omgikkes som regel paa en yderst uforsvarlig vis
og gav ofte anledning til slem verk. Naar de blev rigtig
daarlige, kom de for at faa raad. Først og fremst fik de
sig da en god præken for deres urenslighed, dernæst blev
saaret grundig renset for ugegammel smuds og saa behandlet
med antiseptiske midler; som regel kom de sig da
efter nogenlunde kort tid. Der var imidlertid et tilfælde
af temmelig alvorlig natur.

En dag kom en af besætningen og klagede over, at
han var saa elendig «bryten» i hele kroppen, det verkede
i alle leder og lemmer paa ham. Jeg spurgte, hvor han
havde det værst. Jo, det var i ryggen. Kjed af alle disse
mennesker, som havde verk baade hist og her, svarede jeg,
at det vel var gigt, og det var der ikke noget at gjøre
med, han fik klæde sig godt og ikke gaa mer i vinden
end nødvendigt. Et par dage senere kom manden igjen
og sagde: «Naa maa dere gjøre noe ved mig, doktor, for
naa holder jeg det ikke ud længere. Det har sli sig i den
høire armen, og det verker reint ustyggelig.» Armen var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free