- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
208

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Ombord i „Jason”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haab dertil, stævnede did og kom i løbet af natten
virkelig derind.

Da jeg den 17de om morgenen kom paa dæk, saa
jeg tydelig nok, at den dag maatte landgangen forsøges.
En tur op i tønden bestyrkede mig end yderligere deri.
Fjeldene omkring Sermilikfjorden laa lokkende derinde,
længere i vest saaes for første gang indlandsisen, vore
længslers maal; som en hvid umaadelig flade hvælvede
den sig indover.

Der kunde ikke være stort over 2 1/2 mil til
nærmeste land. Det første stykke var isen nogenlunde
fremkommelig, længere inde saa den temmelig tæt ud, men
jeg kunde se smaa klarer hist og her. Isen syntes
desuden ikke at være af værste slags, der var mange smaa
flag imellem. Det er vistnok tungere at trække baadene
over dem end over større flag, men de er lettere at rokke,
naar man vil bryde sig frem i vandet. Fra tønden kunde
jeg endvidere se luftspeiling af aabent vand paa indsiden
af isen, mellem denne og land; der var saaledes
sandsynlighed for, at naar vi havde brudt os gjennem hjertet af
isbeltet, vilde vi atter finde flagene mer spredte mod det
aabne vand paa indsiden.

For et fartøi som «Jason» vilde det have været en
let sag at bryde sig gjennem denne smule is; hvor ofte
havde vi ikke tidligere gaaet gjennem den, som var meget
værre; men dengang gjaldt det sæl, det var skibets egen
forretning, her stillede forholdet sig noget anderledes.
Havde skibet været mit, vilde jeg ikke et øieblik have
betænkt mig paa at lade det gaa ind; men nu var vi gjester
ombord, og for at gaa iland paa Grønland var skibet ikke
assureret. Strøm og dybdeforhold i dette farvand var
endnu ukjendte; mistede skibet sin propel i isen, var det


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free