Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Nyt sammentræf med eskimoer — mellem isfjelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op efter fjeldet; i en lang linje, som bugtede sig op efter
klippeafsatserne, kunde vi se dem løbe, alt hvad de orkede,
det lod til næsten udelukkende at være kvinder og børn;
den sidste, vi saa, var en kvinde, som dukkede ind i det
eneste synlige telt; men hun kom snart ud igjen med en
bylt skind i armene og pilede saa som en kanin efter de
andre op ad fjeldsiden; de blev mindre og mindre indefter
fjeldet; tilsidst stansede dog nogle kvinder langt inde paa
en fjeldkam for nysgjerrige at iagttage os. Vi roede
imidlertid indover mod teltet; men det eneste levende, som
bemerkedes, var en hund, der laa foran teltdøren, merkelig
nok uden at hyle. Uagtet vi intet havde hos disse menne
sker at gjøre, ligte vi dog ikke at reise videre uden at
overbevise dem om vor uskadelighed. Vi gjorde tegn
til dem, vi raabte det lille grønlandske, vi kunde, men alt
forgjæves, de stod og gloede. Saa endelig syntes en af
kvinderne ikke længer at kunne modstaa vor indbydende
vinken, hun kom sagte og betænkelig nærmere, en anden
fulgte et stykke efter. Efterhaanden kom de paa talehold,
hvilket jo ikke hjalp os meget, da vi lidet havde at sige
til dem, men det var dog saa vidt, at de tydeligen kunde
se vort venlige opsyn og vore beroligende fagter, idet vi
viste dem nogle tomme blikdaaser, som vi vilde forære
dem; dette lod til at lokke for meget, deres ansigter saa
forlegne ud, om end deres skjønhed neppe var saa
bedaarende, at de af den grund behøvede at frygte nogen
overlast. Da viste pludselig en mand sig paa scenen, og nu fik
de mod, saa de kom næsten lige ned til strandkanten,
hvor de blev staaende, mens vi laa i vore baade. Vi
saa gjensidig paa hverandre, mens de med manden som
forsanger istemte sin sedvanlige forundringsrauten; han
saa ud som en olm okse, der han stod, uagtet hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
