Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Vor sidste teltplads paa østkysten — første vandring paa indlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end hin kveld. Der var en glad iver over alt, vi gjorde,
og denne formindskedes ikke ved, at jeg lovede dem
at koge kaffe. I mine dagbogsoptegnelser heder det
blandt andet: «Mens baadene tømtes, gik jeg igang med
kaffekogningen. (Det var det 2det varme maal paa de
12 dage, vi havde tilbragt langs østkysten). Kaffeen
og kveldsmaden blev nydt paa berget nede ved baadene
i den mest tilfredse stemning, selv lapperne syntes fornøiede.
Vi havde følelsen af at have naaet vort bestemmelsessted
og overvundet en vanskelighed. Vistnok stod
den sværeste del af turen tilbage, men der var fastere grund
at gaa paa, sikrere is at regne med, ikke drivende isflag
og baade, som kan knuses hvert øieblik. Især for lapperne
var indlandsisens snemarker mer hjemlige end den
omskiftende drivis. Det landskab, som omgav os, vilde
vistnok ikke for enhver synes saa vakkert, som det syntes
os. Det var de graa gneisklipper, hvorpaa vi sad, og saa
paa begge sider isbræer, som gik lige i havet. Taagen
var letnet noget igjen, saa ogsaa fjeldet (ɔ: Kiatak) kunde
skimtes ialfald delvis. Paa vandet svømmede hist og her
enkelte kalvisstykker. Det var en blanding af graat og
hvidt det hele, hist og her lidt islæt af blaat, — graa luft,
blygraat hav med hvide isstykker og graat fjeld med hvid
sne omkring, og saa lidt blaat i revnerne i bræen
ligeoverfor eller i kalvisblokkene paa sjøen. Men indeni os
var intet graat nu.»
«Det var med en let og glad følelse, at alle mand
gik tilkøis den kveld, efterat en god teltplads var fundet
oppe paa berget.»
Den 11te oprandt med det herligste veir. Fra pladsen
foran teltet saa man det blaa hav hvælve sig i solskinnet
udover mod horisonten, kun hist og her saaes spredte isfjelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
