- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
408

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og der gjordes straks en udflugt ind paa den. De kom
frem uden vanskelighed, og jo længere de kom, desto bedre
og haardere blev sneen at gaa paa. Da de havde naaet
omtr. 6 engelske mil ind og en høide af 1400 fod, og det
saa ud til at være samme føre hele veien indover, saa
syntes der ingen fordel ved at gaa længere; thi de havde
opnaaet, hvad de ønskede, de havde seet, at snefladen
egnede sig fortræffelig for kjørsel med hundeslæder, og
eskimoerne, som var med, forsikrede Whymper, at paa
den sne kunde de kjøre «35 til 40 mil (eng.) om dagen». De
vendte da tilbage med de bedste forhaabninger om et
heldigt udfald af deres reise; «thi der syntes ikke at være
noget, som kunde forhindre en vandring tvers over Grønland».

Da indlandsisen ved Ilordlek ikke gaar helt ned til
fjorden, vilde Whymper forsøge, om han ikke kunde finde
et lempeligt sted, hvor dette var tilfældet, og hvor de
saaledes straks kunde begynde isvandringen uden først at
maatte bringe bagagen over land. I den anledning foretog
han den 24de til 27de juni endnu en udflugt til
indlandsisens rand, denne gang i syd for Jakobshavn, til den
bekjendte «Jacobshavns isfjord». Her var imidlertid isen saa
søndersplittet og ujevn, at der ikke kunde være tale om
fremkomst med hundeslæder, og han bestemte sig derfor
til det først forsøgte sted som udgangspunkt for
hovedfærden.

For denne maatte der imidlertid gjøres en del
forberedelser, som skulde skaffe Whymper de mest
fortvilede vanskeligheder. Netop paa den tid rasede i
kolonierne ved Discobugten en dødelig farsot («brystsyge»),
som angreb og dræbte saavel unge som gamle. Af
Jakobshavns 300 indbyggere var 100 syge. Dette


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free