Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Thomasine Heiberg til Gyllembourg, 1. August 1801 - 10. Thomasine Heiberg til Gyllembourg, 2. August 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124·
siger, at det kan ikke nægtes os, og S. kjender jo Lovene.
—- Min kjere Ghllembourg! ved at skrive det mærkværdige
Brev føler jeg tilfulde, at min Samvittighed intet be-
breider mig, og» at jeg elsker Dig over al Beskrivelse. ·
For at fortjene Dig, troer jeg, at jeg med uforsagt Mod
vilde gaaeind i en Løvekule; saa tryg forekommer jeg
mig selv under Beskyttelse af Elstovs Gud ; jeg begriber
nu fuldkommen Fabelen om Orpheus-, der nedsteeg til
Tartarus, for at vinde sin Elskede. Ak, Gyllembourg!
· om Du nogensinde ophører at have mig kjer, saa vil jeg .
dog i det mindste stræbe at kunne sige til mig selv: at
jeg fortjente Dit ædle, uskatteerlige Hjerte. Dog! lad os «
ikke tale derom! —- Jeg lover Dig hver Post kun et kort ·
Brev, og uden at jeg veed det, bliver det langt. Det er
ingen Under! er det ikke til Ghllembourg, jeg skriver, fra
hvem intet kan rive mig uden Døden? Lev vel! min
Elskede! Din
Sine.
« 10.
Fra Samme til Samme.
Voxbcegen, Søndagen den 2den August 1801,
om Aftenen Kl. 8.
Jeg er gaaet herop paa mit Kammer for at skrive
til Laurenze, men jeg kan ikke lade være først at tale et
Par Ord med Dig, elstede Gyllembourg! jeg ·er i Dag
saa inderlig melankolsk! min Kolik plager mig, jeg har «
Hovedpine og er kjed af hele denne Verden. Give Gud
jeg var paa Ruhedal! saa vilde jeg ikke sige saadan. Jeg
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
