Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - XIV. Heiberg trues i sit Brøderhverv. Han bliver forfalden. Selskabet «For Sandhed». Satiren «Selvstændighed». Andet Bind af «For Sandhed». «Politisk Dispache». «Sproggranskning». Sagsanlæggelse mod Heiberg. Chr. Colbjørnsen. Den nærumske Affære. Colbjørnsen og Heiberg. Heibergs mange Uvenner. Generalfiskal Skibsted. Stødet til en ny Presselov. Kjøbenhavnske Jakobinere. Heibergs Dom og Landflygtighed. Røret i den Anledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 I\ A. Heiberg i Kjøbenhavn.
nærmere, jo nærmere han er Naturen. Hvor
for have Erobrere og Missionærer fundet saa
megen Modstand ved at paatvinge eller indpode
fremmede Nationer deres religiøse Meninger?
Er dette ikke til Dels, fordi disse ved deres
større og mindre Dannelse dog havde Sandheds
følelse nok til med Haan at forkaste den elen
dige Overtro, det Væv af haandgribelige Urime
ligheder, hine ofte søge at paanøde dem under
Navn af Christendom, af guddommelig Aaben
baring? Hin Grønlænderinde, som Poul Egede for
teller om i sine Ej’terr. om Grønland, «havde ofte
gjort sin Præst vred med sine mange Indvendinger
og Modsigelser. Hun klagede, at han havde
slaget hende, fordi hun ikke kunde tro, at Gud
var saa stræng, som han forestillede ham. Han
havde sagt, at alle hendes Forfædre var hos
Tornarsuk, og skulde pines uden Ende, fordi
de ikke kjendte Gud og hans Søn Jesus. Hvor
til hun svarede, at de ikke vidste det, og Ingen
havde sagt dem det». — En anden Gang, da
der ganske i Kirkesystemets Aand taltes til
Grønlænderne om Jesu Lidelses Nødvendighed
for at forsone Gud, kom de strax frem med
den Indvending: «Men kunde Gud ikke gjøre
selv, som han vil Menneskene skal gjøre, til
give Forseelser, uden at straffe dem, der forsaa
sig, saa forskrækkelig haardt? — Hans Søn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
