Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prolog. Freds Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
stamme, og saa hadde vi en Takspyer som vi bare
kunde sætte Flaskene under.
— Slik levet vi vort eget Liv, et fattig Liv,
synes de hvite, men vilde det blit rikere for dem,
hadde de hat vore Hjælpemidler? Engelskmændene
synes de er saa kloke, for de har lært os at Kokus
masse er ufordøielig for en Barnemave. Men den
store Barnedødelighet i gamle Dager var Naturens
eget Reguleringsmiddel. For den største Ulykke
som kunde tænkes var at Befolkningen blev for
stor. Vi var «vilde», sier de hvite, vi førte Krig
og dræpte hverandre. Nei, der var ingen varig
Fred i vor Øverden, endda Kanakerne er saa milde
og omgjængelige av Naturen. Men vi foretrak at
opelske krigerske Egenskaper fremfor at tillate
Barnemord; og endda maatte vi stundom gripe til
dette Middel for at holde Folketallet i Forhold
til Tallet av Kokustrær
Slik kunde han sitte og lægge ut.
Eller han fortalte om Sæder og Skikker i gamle
Dager, om Digterne som sang Heltenes Lov, eller
paa Vers eller Prosa fortalte ældgamle Sagn og
Eventyr. Eller han talte om de forskjellige Øene
han hadde besøkt, og især om Tahiti, som han
aldrig blev træt av at tale om — den vidunder
vakre 0 og dens brune, fredselskende Børn, med
en Blomst bak hvert Øre og med en Drøm om evig
Elskov i Hjertet.
Han fortalte om Hungersnød i gamle Dager,
og om Stammerne som i sin Fortvilelse drog ut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
