Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
at skape, med Haand eller Aand, — hvorfor hungre
og tørste efter Passionens Stormveir, naar Hver
dagens tusen Pligter og alle dens Opgaver kaldte?
Var han ikke lykkeligst naar han bare kunde søvne
ind om Kvelden, tilfreds med sig seiv og med den
Dags Arbeide?
Han jepte til sig seiv: du tror jo ikke et Ord
av det! Han kastet sig rundt i Sengen og bet i
Puten; saa løsnet Graaten og ristet ham som en
Fille. Da den sagtnet, var han klar over sig seiv:
for hendes Skyld maatte han holde hende væk,
holde hende utenfor alt sit. Det var hans sidste
Tanke, da han sov ind i en urolig Døs paa Morgen
siden, dødstræt og dyvaat av Sved.
Og det var hans første Tanke da han vaaknet
med verkende Hode: nu gjælder det at være sterk.
Men han kjendte sig ynkelig svak, han syntes han
maatte gi Resten av sit Liv for en Dag i hendes
Armer.
Men han holdt sit Ord til sig seiv- Saa ofte
de saaes siden, han røbet ikke med et Ord, ikke
med et Øiekast, at han saa paa hende som mere
end sin gode Kamerat, sin Lekesøster fra Barn
dommen av. Men helt utvungen kunde seiv hans
sterke Vilje ikke gjøre ham; mangengang faldt det
et Tryk over dem, naar de var sammen. Han
kunde gaa ved Siden av hende, ordknap og aands
fraværende, saa hun hadde Lyst til at ta og riste
ham. Saa kunde han merke hvor uhøflig han var,
og bli overstrømmende livlig eller begynde at «tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
