Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Sollandets Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
/
som var svak og sykelig, trængte ikke være ræd
for Utkommet saa længe hun levet!
Det stod Blomster ved Sengen hans hver Dag;
men de var ikke fra Søsteren. En Dag var det
et Par blekrøde Roser som stod i det Krystalglasset
han engang som Gut hadde kjøpt til Julepresent
til Moren; det var endda Aaret før hun døde
En Dag var det Tulipaner, og en anden Dag
Paaskeliljer; og én Dag var det en liten Buket
Lillekonvaller som stod der i et Vandglas og var
saa bleke og kuldskjære, at det næsten ikke var
Duft i dem. De fik én til at tænke paa forfrosne
Sind som ikke vaaget tro at de var kommet ut i
Solen og ikke trængte stænge sig inde bak Glasruter
længer.
Han kunde ligge i timevis og kjæle for Navnet
hendes: Helen, Helen, Helen. Det var Musik i
Ordet, en Tone han hadde sunget for længe siden
og som holdt paa at komme tilbake til ham. Den
var hvit og lys som en Søndagsmorgen dengang
han var liten og han ikke skulde paa Skolen,
men fik ligge en Time længer, og han og Søsteren
fortalte hverandre det de hadde drømt om Natten.
Men naar Helen kom og saa til ham, saa var
hun et levende Menneske, ogsaa. Hun kunde sitte
og bøie Nakken og falde i Tanker, mens den ene
Haanden — den hun hadde beholdt Hansken paa
— laa slåp og løs i Fanget. Det var vel ikke
noget at bli saa tankefuld for, at hun kom med
Blomster til en Slegtning av hendes Mand, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
