Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PM.VSESSF < ir a nr. orn
Hun gik ned i Vestibulen; inde i Forværelset
var der nogen, der hviskede og lo. Det var
Tjenerskabet, der havde samlet *ig lil en Disrus.
sion om Begivenhederne. Henne i «len dybe
Vindusniche, der var beklædt med hollandsk
Fajance, blaa Vejrmoller paa hvid Gnind, stod
Lakejerne og Kammerpigerne i en hyggelig
fortrolig Klynge og confererede, højst interesserede.
Her inde var koligt og hulvmørkt, lige udenfor
Vinduet stod tætlovede, høje Elme og skyggede,
en enkelt Solstraale faldt nu og da ind, den
legede hen over Gulvet og hoppede, hver Gang
Bladene derude beva^gede sig.
Kammerpige Lisette Janszen havde Ordet.
„Det siger jeg, jeg maintenerer det. hun er
nu ikke hans Livs Forskønnerinde, hun befatter
sig med alle disse Intriganter — og maa jeg
spørge, hvordan klæder det en Hertuginde: ban
derimod, det maa jeg sige — —
Døren gik derhenne; det var Prinsessen.
Hun lagde Kingeren paa Munden og lod dem
ved en livlig Mimik forstaa, at de ikke skulde
lade sig forstyrre; saa balancerede hun koket hen
over det bonede Egetræsgulv, lige over imod
Klyngen. Smilende stillede hun sig henne ved
Vinduet og begyndte at fortælle i en ustanselig
Fart alt det morsomme, hun havde hort om den
tykke Mademoiselle, der blev jaget ud. Hun lo
og hun fortalte, lavmælt og med frembojet Hoved.
Noget af Beretningen lavede hun selv, og det lo
hun allermest over; hele hendes lille yppige Figur,
der saa noget synderlig ud i den hvide Kjole
med den meget liojt oppe siddende Taille, dirrede
af Latter, og de stivede Vingekraver paa Ærmerne
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
