- Project Runeberg -  Prinsesse Charlotte. Roman om Frederik den syvendes moder /
236

(1897) [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

prinsesse en ari.otti:

ja, saadan var linn ogsaa, man tilgav hende. —
Men l’rinsen maatte ydmyges, grundigt, det var
Omkvædet. Dupuy opfriskede ogsaa i Tankerne
sil Livs mangehaande Tilskikkelser og Æventyr.
Han mindedes Barndomshjemmet i Geneve, hos
Onklen, Stadsmusikanten, der var saa livlig og
gik med l’aryk; saa var der den første
Undervisning i Violinspil; Opholdet i Faris; det förste
Besøg hos Ladislaus Dussek, den store
Klaverspiller; Timerne hos Chahran, Chabran, der sad
og spiste Østers, da han kom, og tog ham med
oin Eflermiddagen ud lil Versailles for at sé
Hoffet. Dernæst kom Opholdet i Tyskland som
Concertmester hos Prins Heinrich i Rheinsberg.
Den muntre, altfor muntre Tid i Rheinsberg.
Men Glanspunktet i hans Liv var dog Opholdet
i Stockholm Med et Smil maatte han mindes
den lille, muntre Ulrikka Scheller, som hin
tidlige Formiddag dansede pas de trois med Toll
og Sparre paa Plainen foran Rosendal; den skønne
Lovisa Liljencrantz randt ham i Hu, hun der
lignede Aurora Kønigsmark; mange andre Kvinder
havde han sværmet for, Kvinder hvis Navne endte
paa Kvist og Krans og Blad. Den skønne
Mælar-stad, hvor Damerne var saa blonde og saa
lattermilde, saa gratiøst de traadte Menuettens Trin i
Hvita Hafvet, de sværmede i Ulriksdals
Statuehvide Parker og lik Hjærtebanken, naar de horte
Barcarolens drømmende foner strømme ind
gennem de høje Vinduer, der stod paa Klem ud
imod Mælaren. Jo, han huskede dem alle, den
høje, slanke Ebha Sparre, der altid klædte sig i
hvidt, og som han förste Gang saa i Grev
Fer-sens Saloner. Naar hun her deklamerede Racines

236

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:30:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pcharlotte/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free