Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
For skolens virksomhed optrækker Grundtvig kun
grundlinjerne. Det andet var nu ikke nærmest hans
kald; desuden mener han, at en saadan fri aandelig
virksomhed ikke forud kan föreskrifves og beskrifves.
»Hvad nu indretningen af den danske høiskole angaar,
da kan jeg egentlig slet ikke indlade mig derpaa —
skrifver han i 1838 —, da det gaar med alt levende
menneskeligt som med os, der maa fodes først, før man
ved, hvilken hue, der vil passe til vort hoved, end sige
da, hvor høit et maal vi vil faa, og hvad vi med tidén
kan lære, saa jeg skulde ikke engang nævnt det, naar
vi ikke ved skolerne for døden var blevne saa forvænte,
at vi næsten slet ikke kan tænke os en skole, hvis
levnetsløb ei er beskrevet, før det begynder, hvad
ypperlig lader sig gjøre med den »boglige kunst», der bestaar
i at lære et vist antal gloser og regler udenad, og paa
sit høieste i at ransage og efterligne saa faste og
stendøde ting, som bøgerne er, men lader sig umulig
anvende ved livs-udviklingen, der udelukker stilstand, og
kan ei følge andre regler end naturlovene, eller ved
livsoplysningen, der maa rette sig efter livet, som det
virkelig forefindes.
XVI.
Imidlertid har han dog med forbehold af al
ønskelig frihed ogsaa her givet grunddragene. Hvad nu
vedkommer undervisningsemnerne paa den folkelige
høiskole, saa staar selvfølgelig modersmaalet øverst, »da
modersmaalet i al menneskelig uddannelse, lige til den
allerhøieste, har en afgjørende vigtighed». Desuden er
modersmaalet under det fremmedes herredøme sørgelig
vanskjøttet, og heri er en stor fare, da »et folks
mo-dersmaal er det levende udtryk for dets hele
eiendom-melighed, saa alt, hvad man kalder originalitet hos et
folks største lys, har ogsaa sin livsrod i modersmaalet.
Derfor er det folkelivet fra øverst till nederst, som staar
paa spil, naar et folks modersmaal ringeagtes,
undertrykkes og nedværdiges til kun at bruges om
haand-gribeligheder og hverdagsting» og i skolen misbruges
til at slæbe det fremmede ind (sammenlig-n norskens
stilling hos os over for det fremmede skrift- og kultur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
