Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9 - Henrik Bertelsen. Dansk i gymnasierne i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^4
henrik bertelsen
ring i litteraturundervisningen. Det var nemlig praxis under
den ældre skoleform, at man gjorde litteraturhistorien til
hovedsagen, således at undervisningen væsentlig bestod i
gennemgang af en lærebog i litteraturhistorie, som blev lært af
eleverne; i tilslutning til undervisningen i litteraturhistorie
læste læreren en del litteraturprøver op for klassen og
anbefalede eller pålagde eleverne at læse visse værker hjemme,
men nogen egentlig gennemgang af litteraturen fandt ikke
sted. Denne praxis anerkendtes ved studenterexamen
derigennem, at der kun sjælden examineredes i litteraturen, men
i reglen blev givet spørgsmål i litteraturhistorie, ofte af den
art, at examinanderne umuligt kunde have noget kendskab
til den omhandlede litteratur: naturvidenskabelige forfattere i
det 16. og 17. århundrede; tidsskrifter i det 18. århundrede,
Holbergs rejser osv. I den ældre skoleordnings sidste år var
der ganske vist begyndt en udvikling i retning af at gøre
litteraturen selv og ikke dens historie til hovedsagen, men
denne udvikling blev dog først knæsat ved skoleloven af 1903,
og den er blevet tvunget igennem derved, at de af staten
udsendte censorer ved studenterexamen overvejende giver
spørgsmål i litteraturen, sjældnere rent litteraturhistoriske
spørgsmål.
Den statariske læsning af litteratur vil i reglen foregå
på skolen: hver elev har sit exemplar af værket at følge med
i, eventuelt læse op af; enkeltheder forklares under læsningen;
værkets form og komposition, personer og ideer gennemgås,
og dets litteraturhistoriske og åndshistoriske stilling belyses i
så stor udstrækning, som det er muligt efter elevernes
udvikling og kundskabstrin. Benyttes der ikke kommenterede
udgaver, vil eleverne have en optegnelsesbog at gøre
notater i. Efter læsningen vil læreren ofte give æmner hentede
fra værket til skriftlig eller mundtlig behandling; fx. kan han
give hver af klassens elever et æmne til foredrag, således at
der i løbet af et par timer gennem korte elevforedrag gives
karakteristikker af personerne i værket, oversigt over dets
komposition, redegørelse for dets form og stof, litteraturhistorisk
fortælling om dets forfatter osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
