Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9 - Henrik Bertelsen. Dansk i gymnasierne i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^4 henrik bertelsen
højere grad søgte at udnytte de fortræffelige texter i
Wirn-mers oldnordiske læsebog, der benyttedes hele landet over,
til en levendegørelse af gammelt nordisk åndsliv. Skønt
faget derigennem vandt noget større popularitet hos
ungdommen, var der dog ved omordningen af skolen så stærke
stemmer for at gå et skridt videre endnu i retning af
sproghistorisk undervisning, at resultatet ved skoleloven af 1903 blev
følgende: 25 sider oldnordisk med et ganske kort grammatisk
skema; 40 sider danske texter fra runeindskrifter til 1700,
»således at eleverne ledes til gennem iagttagelse af de i disse
prøver forekommende sprogformer at se, hvad der væsentlig
betegner vort sprogs udvikling gennem tiderne med hensyn
til dets ordforråd og dets lydlige og formelle bygning».
Nogen ubetinget anerkendelse har denne sproghistoriske
undervisning ikke kunnet glæde sig ved, og grunden er ikke
vanskelig at påpege. Ligesom i sin tid undervisningen i
oldnordisk således er nu undervisningen i dansk sproghistorie
ved at kvæles under et alt for stort apparat af
bøjningsmønstre og lydlove. Skal faget bevare sin levedygtighed, må
man i langt højere grad, end det er tilfældet nu, opgive
fordringen om, at ethvert ord i de oldnordiske texter skal kunne
forklares grammatisk og ethvert ord i de danske texter
oplyses sproghistorisk. Man må nøjes med få, iøjnefaldende
typer. Det er fx. håbløst at ville give en oversigt over alle
substantivstammer og deres udvikling; man må indskrænke
sig til at tage så mange bøjningstyper, som er nødvendige
for at vise udvikling fra tre køn til to, fra fire kasus til to
og fra flere genetivendelser til een. Ligeledes er det
urigtigt at ville forsøge at give et samlet billede af dansk sprog
i ældre tid ; oldnordisk og nydansk må være de to faste
punkter, og de danske texter fra forskellige tider skal kun give et
billede af udviklingen, men ikke benyttes til at rekonstruere
dansk sprog på et ældre udviklingstrin.
For så vidt kan de have ret, der siger, at den tidligere
sproghistoriske undervisning, som kun havde oldnordisk og
nydansk som grundlag, havde større fasthed; men man må
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
