- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
[VI]

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens Arkiv afgivet, kunde der være Tale om et fuldt og frit
Studium af Peder Oxes Betydning i Danmark-Norges Historie.

Men Emnet var saa stort og Arbejdet saa mangeartet.
Ganske naturligt delte da den Skare af Historikere, som de
nye Forhold havde kaldt frem, Arbejdet imellem sig. Etatsraad
O. F. C. Rasmussen, Godsforvalter ved Gisselfeld Kloster, udgav
(Nestved 1868) under Titlen: »Optegnelser om Gisselfeld«, en
Oversigt over Peder Oxes Virksomhed som Godsbesidder.
Professor i Kristiania L. Daae skrev i 1872 (i Norsk historisk
Tidsskrift II) under Titlen: »Om Frederik II’s paatænkte
lothringske Giftermaal«, den første paalidelige Fremstilling af
Peder Oxes Færd i Lothringen. Samme Aar offentliggjorde
senere Registrator i Rigsarkivet Frederik Krarup: »Oplysninger
om Kong Frederik II’s Ægteskabsforhandlinger« (Hist. Tidsskr.
IV. 2), og 1873 den senere Rigsarkivar C. F. Bricka: »Kong
Frederik II’s Ungdomskærlighed«. I Aaret 1876 udgav derpaa
Kontorchef Johan Grundtvig: »Frederik II’s Statshusholdning«,
og jeg: »Historiske Skitser«, hvori »Peder Oxes Tilbagekomst.«

Siden har Rektor A. Heise 1885 (i Hist. Tidsskr. V. 5) under
Titlen: »Svogrene Peder Bilde, Sten Rosensparre og Peder Oxe
samt deres Hustruer«, givet omfattende personalhistoriske
Oplysninger. Museumsdirektør, Dr. V. Mollerup, har i »Danmarks
Riges Historie« III fremstillet bl. a. Danmarks Udenrigspolitik
under Peder Oxe. Endelig har Sognepræst, Dr. H. F. Rørdam,
i »Historiske Kildeskrifter«, Provinsarkivar Gustav Ludvig Wad
i »Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe«, Rigsarkivet
ved sin Udgave af »Kancelliets Brevbøger«, stillet rigt Materiale
til Granskernes Raadighed.

Fra de forskelligste Sider og ad de mest forskellige Veje
er der saaledes i de sidst forløbne 40 Aar banet Adgang for
en Forstaaelse af Peder Oxes Person og Værk.

Under disse Omstændigheder var det med en egen Følelse,
at jeg for nogen Tid tilbage, da »Historiske Skitser« skulde
optrykkes, blev stillet overfor Spørgsmaalet om paany at
udgive mit i 1876 meddelte Bidrag til den fælles Undersøgelse:
»Peder Oxes Tilbagekomst«. At udgive denne Fremstilling
paany forekom mig, som om jeg under en større Fællessamtale,
hvor Forstaaelsen af det behandlede Emne stadigt var skredet
fremad, vilde, naar Turen paany kom til mig, indskrænke
mig til blot Ord til andet at gentage, hvad jeg tidligere
havde sagt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free