Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Slægt og Forudsætninger - 5. Henrik Gjøe overgiver Kobenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
løshed og Forsøgene paa — vejledt af Broderen — at ordne
alt paa det bedste. Han stillede de mest vidtgaaende Krav,
som Ære og Hensyn til andres Vel syntes at paalægge ham,
og han fik dem alle opfyldt. Han tik først og fremmest
Lov til at sende Bud til Christian II i Tyskland og
meddele ham, at han kunde holde København et Par
Maaneder endnu, hvis Kongen mente til den Tid at kunne bringe
ham Hjælp. Hvis Christian II ikke var i Stand hertil,
skulde Henrik Gjøe gaa ind paa at overgive Byen til
Frederik I. Men alle Byens Friheder og Bettigheder skulde
tilsikres den og ligeledes fuldstændig Straffrihed for enhver,
baade Borgerne i Byen og alle dem fra Landet, der havde
ydet den nogensomhelst Fonn for Bistand. Frederik I’s
Krigsfolk maatte efter Overgivelsen kun drage igennem
København, ind ad den ene Port og ud ad den anden, og
maatte ikke engang blive Natten over i Byen. Selv skulde
Henrik Gjøe og hans Undergivne have Lov til i de første
to Aar at drage ud af Biget og tjene, hvor de lystede. Vilde
han i den Tid paaføre Biget nogen Fejde, skulde han dog
først paa Riddervis gøre »ærlig Forvaring« derom. Men
alt deres fratagne Jordegods og rørlige Ejendom skulde nu
straks gives dem tilbage. For Henrik Gjøes Vedkommende
stilledes der ham derhos af den omsorgsfulde Broder
Vordingborg Len i Udsigt. Og da den Mulighed jo laa nær,
at Christian II ikke kunde betale al Bytternes og
Knægtenes tilgodehavende Sold, og man derfor vilde bolde sig til
Henrik Gjøe som den, der var gaaet i Borgen derfor,
skulde han ogsaa i saa Henseende hjælpes til at klare sine
Forpligtelser. De lire Krigsskibe, der var sendte ham til
Undsætning, skulde betragtes som lians personlige Eje.
Han maatte gøre med dem, hvad han lystede, overlade
dem til Christian II, om han vilde. Men hvis denne ikke
indløste dem, lovede i hvert Fald Frederik I at ville yde
ham omtrent 25,000 Kroner i Betaling for dem inden en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
