Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
marks aarlige Indtaster dengang smaa, ialt kun 3 400,000 •
Kroner, der indkom saaledes: Lensafgifter omtrent 250,000
Kr., Told (heri ikke Øresundstold) omtrenl 70,000 Kroner,
og Byskatter omtrent 10,000 Kr. (Bentemester-Regnskaherne,
R. A.). Hertil kom naturligvis en Mængde Naturalydelser,
der ikke omsattes i Penge, men medgik i samme Form.
Men foruden disse sædvanlige Indtægter var der i
Frederik Ii s første Regeringstid aarligt blevet paalagt en
ekstraordinær, almindelig Landeskat, der havde indbragt ligesaa
meget som alle de øvrige Indtægter tilsammen, altsaa andre
3—400,000 Kroner. Landet var saaledes stærkt bebyrdet,
men Statskassen var ret vel forsynet. Ditmarskertoget havde
kostet omtrent 500,000 Kroner. (Joachim Recks Regnskab
Januar-Septbr. 1559). Der fandtes ved Krigens Begyndelse
1563 en Kassebeholdning paa 600,000 Kr.
Men Krig var en overordentlig kostbar Sag. Hæren
bestod af fremmede Lejetropper, der forlangte deres høje
Sold punktligt udbetalt i klingende Mønt. Og Kunsten
for en Ståt at skaffe Penge var endnu i sin Barndom. Man
kendte ikke til Seddelpenge, ikke til Statspapirer. Pengene
maatte være tilstede i Form af Mønt. Og skulde de laanes,
saa var Bentefoden grumme høj, og Laan kunde som Regel
kun stiftes af en Regering paa den fordærvelige Vis at
pantsætte Len.
Med alt dette for Øje maa det indrømmes, at de
Forholdsregler, som Frederik II straks greb til for at skaffe de
fornødne Penge til Krigen, var baade formaalstjenlige og
kraltige. Der paalagdes alle Bønderne — baade de frie og
Kronens og Adelens — en ny almindelig Landeskat, som
skulde inddrives til Mikkelsdag 1563. Herved mente man
at ville kunne faa, og fik ogsaa, omtrent 400,000 Kroner.
Kongen stiftede selv Laan ved Pantsættelse af Kronens Len
for 420,000 Kroner. Danske Adelsmænd og Borgere laante
til Kongen uden Pant blot mod Skyldbrev omtrent 330,000
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
