- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
210

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’210

falde sammen med en ufordelagtig Fredsslutning. Han
haabede vel ogsaa at kunne aftvinge sin Fætter, Frederik II,
endnu nogle Indrømmelser. Han svarede da med bestemt
at fastholde Forlangendet om et nyt Møde.

Hermed brast Frederik II’s Taalmodighed. Han nægtede
vel ikke at lade et Møde afholde, men gav Ordre til, at
samtidigt skulde — Fjendtlighederne begynde. Medens
Johan III blev kronet i Upsala (den 10. Juli 1569), foretog
den danske Flaade, som Peder Oxe atter havde faaet bragt
paa Fode, 30 Skibe stærk under Peder Munk, det første
Angreb. Under saadanne Forhold blev Mødet, som den
29. Juli holdles paa Grænsen mellem Knærød og Ulfsbæk,
nærmest en blot latterlig Forestilling. Johan III havde
afsendt sin Kansler og andre gode Mænd dertil. Frederik II
sendte blot sin Kancelliskriver, Niels Kaas, og et Par
Rigsraaden Forgæves mødte den utrættelige franske Gesandt,
Charles Dançay, for om muligt at bringe Fred til Veje.
Allerede Ordningen paa Stedet spaaede ilde. Da ingen af
Parterne vilde møde paa fremmed Grund, var paa hver
Side Grænsen rejst en Slags Skanse af Træstammer, bag
hvilken vedkommende Lands Udsendinge samledes. Det
svarede godt til denne Ordning, at den tidligere
Artilleri-Øverste, Peder Bille, var en af de hidsendte, danske
Rigsraaden Med Hovedet over Brystværnet lilraabte saa
skiftevis svenske og danske hverandre deres Meninger. Paa en
Post som denne, kunde selv ikke Niels Kaas’s pilne Blidhed
undgaa, at det endte med blot Ukvemsord og Tvist om det
Ørkesløse: hvem der oprindelig var Skyld i Krigen.

Selve Grænsemødet blev det tydelige Udtryk for, at
Peder Oxes Bestræbelser for Fred endnu ikke havde magtet
Kongernes Modstand. Begge Riger drev atter fra hinanden,
uden at Forbindelse var opnaaet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free