- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
254

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’254

Søster, Inger Oxe, Enken efter Jørgen Brahe, der havde
reddet Kongen ved Højbro, til Hofmesterinde.

Forældrehoffet i Meklenborg nærede ganske naturlig
Taknemlighed overfor Peder Oxe, den Fadder, som saa varmt
og forstaaende vedblev at sørge for deres eneste Barn.
Hoffet i Sachsen endelig havde, med klar Fornemmelse af
det hensigtsmæssige og nødvendige, foretaget Vendingen.
Selv om der inderst i deres Sind fandtes en sort Tavle fra
fordum med Navnet »Peder Oxe«, saa tilhylledes den. De
havde lært at respektere Kongens forstandige og
indflydelsesrige Raadgiver, den punktlige Tilbagebetaler af
Kurfyrstens svogerlige Laan.

I Danmark var Peder Oxe baade udadtil og indadtil
den eneraadende. Den franske Gesandt, Charles Dançay,
kan i sine Indberetninger fra disse Aaringer til Regeringen
hjemme ikke blive træt af i de højeste Toner at fremhæve
dette. Og han har utvivlsomt set fuldkomment rigtigt.
Peder Oxes mægtige Aand gjorde sig gældende overalt, fra
det største til det mindste. Overalt den samme klare,
praktiske, maalbevidste Stræben mod det ene og samme
Maal: Rigernes Fremgang. Den ytrede sig hjemme først
og fremmest i en fortrinlig Finansstyrelse og
Gennemførelse af en ny Møntordning. Men Virkningen strakte sig
videre, lige fra de aandelige til de praktiske Omraader.
Og det myldrede med Planer. Den Ordning, som først
indførtes 100 Aar efter med ens Maal og Vægt Landet
over, var alt paatænkt af Peder Oxe. Hans Paabud til
Bønderne i hans Len om Forbedring af Landbruget ved
at gennemføre Sommerpløjning og Brakmark lærte først en
langt, langt senere Tid at forstaa Betydningen af.

Hvad der lettede Peder Oxe i høj Grad og gav Kraft til
hele hans Styre, var den stærke Fremgang, hvori Landet i
alle Henseender befandt sig. »Renæssancen« — denne
uforklarede Spirekraft, Frodighed og Fylde i Jord, i Sind,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free