- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
67

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forste Bogs 4. Sang. 67
Saa snart han Fogden saae i Skiorten om at springe
Som en afsindig Mand, saa tit paa Klokken ringe,
Han strar sig bildte ind, han en Gienganger saae.
Af Frygt han kunde ey paa sine Fodder staae,
Men faldt, og raabte hoyt: Ach naadige Gienganger!
Hvad nytter jer, at I en usel Klokker fanger,
Og drceber saadan Mand, der aldrig noget gior,
Et cerligt Spogels tand mishage? Prcesten tor
Hver Sondag og hver Fest paa Prækestolen sige,
At han forstyrre tand med Ord jer heele Rige;
Ham lader I i Roe, ham intet saadant skeer,
Skiont han jer trodser tit, skiont han jer Magt beleer.
Jeg kommer her i Dag tuu for at lcere fpille
Og underviise lidt vor Fogeds Dotter Nille;
Hvis jeg ey maa, saa gir jeg Fogden en god Dag,
Jeg mister ey jer Gunst for stig en ringe Sag.
Hvor vreed end Fogden var, faa maatte han dog grine,
Da han Paa Degnen saae, med hvilken ynksom Mine
Han laae paa sine Knoe. Han bod ham reyse sig,
Og sagde: Intet Ont stal vederfares dig.
Da Degnen skamfuld blev, og saae, han var bedraget,
At af Indbildinger slig Frygt var ham indjaget.
Det er jo vores Fogd! mon jeg er bleven blind?
Han sagde; gik saa i et andet Kammer ind.
Strax derpaa Woldemar sit Folk lod sammenkomme,
At sporge dem til Raads, og hore deres Domme.
Han sagde dennem hvad ham havde giort den Mand,
Der med en hoben Folk var kommen pna hans Land.
Nu vil jeg, sagde han, jer Raad og Meening hore,
Paa hvilken Maade best vi Kriig med dem tand fore.
Hans Fuldmagt Christen Stork ham raadde da fra Kriig,
Han sagde: Har I hort, man deraf bliver riig?
Hvad tand det nytte os, at vi med Kriig os plage,
Forspilde saa vor Roe og vore gode Dage?
Tcenk kuns, Herr Foged! tcenk hvad eder mode vil,
Om I begynder Kriig; det er jo ingen Spil.
Betragt hvad Herlighed I udi Freds-Tiid uyder:
Jer Gryde kaager da hver Vyeblik og syder,
Jer iutet fattes, ja jer Seng er altid reedt,
Jer Bord, om I faa vil, tand altid vcere breedt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free