(Sætter sig på en sten)
Nu vil jeg hvile mig og vente ihærdig,
til støtten med sin vanlige morgensang er færdig.
Efter frokosten klyver jeg op på pyramiden;
får jeg tid , vil jeg ranske den indeni siden.
Derpå til-lands om det røde hav;
kanske jeg kan finde kong Potifars grav.-
Så er jeg Asiater. I Babylon jeg søger
de ryktbare hængende haver og skøger,-
det vil sige, de vigtigste spor af kultur.
Og så med et spring til Trojas mur.
Far Troja går der jo sjøvej direkte
over til det herlige gamle Athen;-
der vil jeg på åstedet, sten for sten,
befare det pas, som Leonidas dækte;-
jeg vil gøre mig fortrolig med de bedre filosofer,
finde fængselet, hvor Sokrates døde som offer --;
nej, det er s'gu sandt,- det er krig for tiden-!
Ja, så får Hellenismen ligge til siden.
(Ser på sit uhr)
Det er dog for galt, hvor længe det varer,
før solen rinder. Min tid er knap.
Altså, fra Troja;- det var der jeg slap--
(rejser sig og lytter)
Hvad er det for en underlig susing, som farer-?
(Soloppgang)
Af halvgudens aske stiger foryngende
fugle syngende.
Zeus, den alvitende,
skabte dem stridende.
Visdomsugle,
hvor sover mine fugle?
Du må eller råde
sangens gåde!
(Noterer i lommebogen)
«Støtten sang. Jeg hørte tydligt klangen,
men forstod ikke rigtig texten til sangen.
Det hele var naturligvis sansebedrag.-
Ellers intet af vægt observeret idag.»
(Går videre)