- Project Runeberg -  Percival Keene /
7

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

seks Maaneder før det gjorde. Aa, det er en
skrækkelig Verden, vi lever i.«

»Jeg er meget ked af, at saadant skulde hænde i
Deres Hus, kære Tante, og jeg lover Dem, at Keene
skal faa en forsvarlig Straf, naar jeg igen kommer
om Bord.«

»Og jeg vil jage hende ud af Huset, saa snart hun
kan flyttes,« sagde Frøken Delmar bestemt.

»Ja, Deres Følelser maa ikke saares længere end
højst nødvendigt,« sagde Kaptajnen. »Det er en
utilgivelig, skamløs, afskyelig Opførsel!«

»Det glæder mig, kære Nevø, at du ikke undskylder
den Slags Ting,« sagde den gamle Dame, og hun
vedblev nu en Tid lang at give sin Vrede Luft, til hun
var lige ved at tabe Vejret; men da hun ikke mødte
Spor af Modstand, kølnedes hendes Vrede lidt efter
lidt og gik tilsidst helt over.

Straks, da hun hørte, at Arabella var blevet Moder
til en lille Dreng, havde hun vendt sig bort med
Afsky, og da en af Pigerne tillod sig at fortælle, at
det var en smuk og sød lille Dreng, befalede Frøken
Delmar hende at holde sin Mund. Hun vilde ikke
se den unge Moder og endnu mindre den afskyelige
Marinesoldat, men, som sagt, efterhaanden blev hun
mildere stemt, og efter fjorten Dages Forløb havde
den højvelbaarne Frøken Delmar ikke alene set, men
ogsaa beundret den lille Dreng. En Dag besøgte hun
saa Moderen, der til at begynde med maatte døje
en Moralpræken paa omtrent et Par Timers Længde.

Bella var en klog Pige og vidste, hvorledes hun
skulde tage den gamle Dame. Hun ventede
taalmodigt paa at komme til at svare og lovede saa
under hede Taarestrømme, at hvis Frøkenen blot
denne Gang vilde tilgive hende, saa skulde aldrig
noget lignende hænde hende igen.

Og Frøken Delmars Hjerte smeltede over for saa
megen Anger. Hun skænkede den unge Moder sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free