Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
De? De kommer maaske fra Kommodoren, har han
givet Dem nogen Besked til mig?«
»Nej, Sir,« svarede jeg, »jeg kommer ikke fra
Kommodoren, men for at besøge Dem. — Kender
De mig ikke, min Herre?«
»Næh, jeg har ikke den Fornøjelse. Jeg mindes
ikke at have set Dem nogen Sinde før.«
Jeg blev noget ærgerlig ved denne kølige Mod
tagelse.
»Ja, saa beder jeg Dem undskylde,« sagde jeg,
»god Morgen, min Herre,« og med disse Ord drejede
jeg mig om paa Hælen med en Kadets hele
Værdighed, da jeg med eet stod Ansigt til Ansigt med
håns lille Datter, som jeg kendte. Hun stirrede paa
mig og greb fat i mit Ærme.
»Far — Far,« raabte hun, da jeg gjorde Mine til
at gaa.
Den gamle Herre saa’ op.
»Far — han maa ikke gaa — det er ham — det
er h a m!« raabte hun.
»Hvem, mit Barn?«
»Sørøverdrengen,« svarede den lille og klyngede
sig grædende op til mig.
»Mein Gott! Det er ikke muligt. Han var jo sort,
husker du nok,« vedblev den Gamle og saa’ paa
mig — »han ligner ham kun — sig mig dog, min
Ven, er De vor Redningsmand?«
»Ja,« svarede jeg, »det er mig; men jeg skal ikke
ulejlige Dem længere,« tilføjede jeg krænket.
»Jeg beder Dem om Forladelse,« svarede den
gamle Herre, »men De kan ikke tage mig det ilde
op. Hvor skulde jeg kunne kende Dem igen nu
som hvid Mand, naar jeg den Gang saa’ Dem saa
sort som en Neger. De maa ikke være vred paa
mig, kæreste unge Ven. Jeg vilde have givet 10,000
Rigsdaler for at faa Dem at se igen og bevidne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
