Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Lægen følte hans Puls og saa gravalvorlig ud,
da han erklærede: »Kommer De over de første 12
Timer, er der Haab om, at De staar det igennem.«
»Hvor mange af de andre er døde?« spurgte
Tommy.
»Jeg véd ikke, De er den første, jeg har set til;
men det er-sandelig en frygtelig Historie.«
»Jeg har tænkt paa, at vi har baaret os forkert
ad,« sagde Tommy, »vi burde ikke have drevet
den stakkels Kvinde ud i Vanviddet. Hvis jeg
lever, vil jeg altid føie, at jeg har hendes Død paa
min Samvittighed.«
»Det glæder mig at høre dig tale saadan, Tommy,«
sagde jeg, »men Doktoren mener, at du maa
forholde dig ganske rolig, derfor vil jeg nu gaa.
Farvel saa længe — jeg kommer igen i Aften.«
»Farvel, og jeg maa bede Dem tilgive mig, at
jeg ikke har vist Dem den skyldige Respekt.«
»Ja, ja, Tommy, vi er jo for gamle Venner til
at blive Uvenner for det.«
Mammy C’risobella’s Dosis havde visselig gjort en
Ende paa al Tommy’s Opsætsighedstrang. Alle de
andre, som havde været Ofre for vort Komplot,
blev stadig holdt i Uvidenhed om Sagens virkelige
Sammenhæng, og, saa snart de var i Stand dertil,
betalte de deres Regning og forlod Hotellet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
