Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
»Du er et vildt Dyr, Jussi, men jeg tror,
at der ogsaa er god Bund i dig, og at du kunde
være en god Kammerat. Skal vi to i’ra idag af
være Venner, Venner i Liv og Død, aldrig mere
Fiender, du og jeg som ingen andre her, vil du?«
»Ja,« stønnede Kvænen sagte, han var
overvunden, og der kom en Taare frem i kans Øine.
»Saa reis dig og tag min Haand,« sagde
Ambrosius.
Fra den Dag af var Jussi Munkens Ven, og
dette Forhold havde efterhaanden en forædlende
Indflydelse paa ham, saa at ogsaa han begyndte
at faa Begreb om Ridderlighed. Herved blev
ogsaa Forholdet mellem Unnas og Jussi
forligeligere end før, det vil sige, Jussi kunde nok banke
Unnas for et eller andet Puds, som denne spillede
ham, men det var dog altid med en vis Grad af
Godmodighed og Latter, at han behandlede denne
lille Dverg med sine stærke Næver, medens Unnas
sled, bed og klorede som en Kat.
Maaske følgende lille Træk giver det bedste
Indblik i Jussis eller den noget raa og grovslagne
KvænsKarakter. Det gjør mig ondt at fortælle det;
thi Læseren vil derved ikke faa mere tilovers for
ham, men tvertimod. Dog, jeg faar være Sandheden
tro og vise frem baade hans gode og slette Sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
