Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
noget blege men usædvanlig fine Ansigt.
Sorg-havde aabenbart tæret paa dette-Ansigt, saa
Kinderne ikke havde sin rette Fylde. Men der
straalte en dyb Glød af Begeistring frem af de
smukke Øine, og hendes Smil var som en
Velsignelse for enhver, der fik opfange det. Hun
bar Nonnedragt og blev betragtet af Pilegrimene
som en Helgeninde. Hun havde sluttet sig til
Troppen i Olonets og siden taalmodigt delt Savn
og Besværligheder med dem. Hun pleiede de
Syge og trøstede de Bedrøvede og betragtedes
med Kjærlighed og Ærefrygt af hele Skaren.
Pilegrimene bleve naturligvis høist forfærdede,
da de droge over Petschenga Elven, som nu var
belagt med Is, og istedetfor et prægtigt Kloster med
Kirker og Bygninger og Logishuse for Pilegrime,
intet andet saa for sig end en Hob sorte Ruiner
af nedbrændte Bygninger og indimellem disse
endnu ikke begravede Menneskelig.
Nogle af de fraværende Munke vare vistnok
komne tilbage og havde Tilhold i en Badstue,
men de havde endnu ikke vundet med at faa
alle Ligene frem af Ruinerne og begrave dem.
Det var naturligvis en from Gjerning for
Pilegrimene at bistaa dem hermed.
Den unge Pige lyttede med ængstelig Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
